- Det gror jo helt sindssygt derude, siger planterådgiver Christina Skelmose Jørgensen i en pressemeddelelse fra Sagro, efter at hun har besøgt en række marker med vintersæd og græs omkring Esbjerg og Varde.

Alle de overvintrende afgrøder som vinterraps, vinterkorn og græs står på markerne og nærmest råber på gødning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Nogle steder kan man se, at markerne er helt gule, fordi de mangler næring. Det hænger jo også sammen med, at der efter en nedbørsrig vinter ikke er meget tilbage for planterne at hente i jordens kvælstofpulje og dermed ikke meget for planterne at vokse af, siger hun.

Hendes opfordring er derfor at komme ud med gylle og gødning nu, de steder markerne kan bære. Et par dage med varslet nattefrost kan blive en hjælp for de morgenfriske, der kan få en mulighed for at komme ud på arealer, som ellers er vanskelige at køre på.

- Det gælder både græs- og vintersædsmarkerne, siger hun.

Det er også allerede nu vigtigt at få set på behovet for ukrudtssprøjtning, for der er virkelig også god vækst i ukrudtet i vintersædsmarkerne.

- Mange fik jo ikke sprøjtet i efteråret på grund af nedbørsmængderne, så der skal også snart ske noget, formentlig med en bredere løsning end hvis det er sprøjtet i efteråret, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så om, hvor det lønner sig

En del landmænd, der har haft oversvømmede marker, oplever også, at de bliver nødt til at så om med vårsæd, der hvor vintersæden ikke har overlevet.

Det er dog typisk kun lønsomt på områder i markerne, der er over 100 kvadratmeter, da udgifterne ellers bliver for høje i forhold til det mulige udbytte.

Vigtigere end nogensinde

Afdelingsleder salgsafgrøder Christian Hansen påpeger, at det er vigtigere end nogensinde at kende næringsindholdet i den gylle, der skal køres ud, og han opfordrer derfor til at få tage gylleanalyser, så gødskningen sker på et oplyst grundlag ud fra markernes behov for kvælstof.

De store regnmængder har nemlig også fortyndet gyllen meget, så det er vigtigt at kende næringsindholdet for efterfølgende at kunne vurdere, hvad afgrøderne skal have af supplerende gødskning med kvælstof, fosfor og kalium, siger han. Siden kan man så dosere handelsgødningen efter planternes behov.

De længere soldage betyder også, at det er nu, der skal vurderes på, hvordan og hvornår, der skal behandles med glyhposfat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo nu inden for de næste dage og uger, at der skal træffes vigtige beslutninger, siger Christian Hansen, der oplever en usvækket interesse for at få markbesøg i coronaens skygge.

- Vi iagttager naturligvis alle de sikkerhedsregler, som vi skal, og det er landmændene også trygge ved, siger han.