Nu er tiden, hvor du skal sikre den høje værdi på terrænet. I februar og marts skaber man de bedste vilkår for dyrene og insekterne. Man sikrer både redeskjul, dødt ved (træ), nye saftige skud og regulering af højde og tæthed på læhegn, så hønsefuglene og hjortevildt kan finde føde, læ og skjul, skriver Landbo Limfjord i en pressemeddelelse.
I februar fokuserer mange på at regulere ræve, krager og skader. Dette er også en del af vildtplejerens værktøjskasse, men det er knap så vigtigt, som at holde terrænet i orden.
Vigtigheden af at have "noget nyt, noget mellemaldrende og noget gammelt" er helt essentielt for insekterne og dyrene på terrænet. Dette gælder i stort set alle aspekter, da naturen er mest robust og har den bedste balance, når alle cyklusser er tilstede. Det gælder både edderkoppens og kronhjortens livscyklus. Det gælder også for planteriget om det er agertidslen, hundegræsset eller hvidgranen.
Det lyder nok noget forblommet eller højtravende men ved at tage elementer ud af en cyklus, ophører cyklus, og dermed mister man ikke bare den konkrete cyklus men også de cyklusser, som er tilknyttet denne.
Populært set kan man sige, at fjerner man insekterne over en periode, så fjerner man også agerhønen, da den ikke har foder til kyllingerne. Netop det er et højaktuelt emne lige nu. Derfor er det vigtigt at afse områder, hvor insekter kan overvintre og reproducere sig selv i foråret. Da insekter ofte har kort opblomstringstider, så er det vigtigt at sikre en række arter, så kyllingerne ikke løbes ihjel af hønen for at finde insekterne. Når agerhønsene bevæger sig meget med kyllingerne, er kyllingerne også mere udsat for rovdyr.
Nogle år planter man, og dette sikrer en nyhedsværdi på terrænet, men de fleste glemmer, at der skal tyndes og skæres ned, så der hele tiden er noget nyt. Derfor vil jeg i denne artikel fokusere på et bestemt og helt essentielt stykke værktøj i vildtplejen.
Motorsaven
Når man har plantet, er tommelfingerreglen, at så snart grenene når sammen, så skal der tyndes. Der skal lys til bunden. Det sikrer varme, læ helt ved bunden, genspiring af græsser/urter og liv til insekterne.
Når man skal sikre bundlæ i en ældre beplantning, hvor der er blevet åbent i bunden, så kan teknikken halvfældning være utrolig effektiv til igen at skabe bundlæ. En lang række buske, halvtræer og træarter tåler at blive savet 2/3 over og væltet, hvorefter stammen vil virke som en rod for en række ny skud, der vil gøre bunden i beplantningen til et tæt, lægivende nyt element.
Det mindre man rydder op i det fældede, det mere dødt ved (træ) tilføjer man terrænet. Det døde ved sikrer svampe (nedbrydere), som er en undervurderet del af vildtplejen, men råd og svamp er ofte grundlag for en række nye insekter. Det er ikke forkert at tage noget ud som brænde - men lad endelig noget ligge tilbage, så naturen styrkes i dens cyklusser, skriver Landbo Limfjord i pressemeddelelsen.
Når man går i gang med saven, skal man ikke lige starte med det 100 år gamle hegn (de er ofte også fredet). Har man sjældne elementer som dette, så bør man værne om dem, da de netop er i kategorien "noget gammelt".
Læhegnene (løv) skal saves ned, så de ikke er mere end 4 m høje eller har så flad en profil, at de er mere brede end høje.
I grankulturerne og granlæhegn skal rettidig omhu sørge for at de nederste grene aldrig taber nålene. Det gøres ved at fælde, så granerne aldrig kommer til at røre hinanden. Gør de det, så er du for sent ude med saven.
Har kulturen tabt de nederste nåle, så skal du overveje, om du skal tynde så kraftigt ud, at der kan plantes imellem, så man igen sikrer god bundlæ. For at speede denne proces op, kan man med fordel lade nogle af de tyndede træer ligge tilbage.
Og husk nu at motorsaven ikke bør anvendes uden korrekt beskyttelse, miljøbenzin og en skarp kæde.
