Aurion, der blandt andet forhandler økologiske og biodynamiske kornprodukter og snacks, er endt med et negativt regnskab for 2019/2020, skriver Food Supply.

Årets resultat endte i et underskud på 691.000 kroner, og det er andet år i træk, Aurion har røde tal på bundlinjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledelsen hos Aurion kalder resultatet for "utilfredsstillende". Det tilskrives blandt andet ekstraordinære omkostninger i forbindelse med "tilpasning af organisationen" og indgåelse af en længerevarende fratrædelsesaftale.

Omsætningen går dog fremad med 2,1 procent fra 39,7 millioner kroner til 40,6 millioner kroner i 2018/19, skriver Food Supply.