Den seneste vandløbslov fra 1982 tager ikke tilstrækkeligt højde for klimaændringerne og det øgede behov for afvanding, mener Troels Toft, sektordirektør for planteproduktion på Seges.

Han og formand Torben Hansen peger på, at 2019 tangerede det vådeste år, siden 1874, hvor vejrmålingerne startede, og i marts og i efteråret havde vi nedbørsrekord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man er ikke helt klar over, hvad det betyder for udbyttet.

Troels Toft

Torben Hansen fortæller, at den eneste grund til, at vi ikke fik en absolut nedbørsrekord som helhed i Danmark i 2019, er, at der som helhed var store regionale forskelle. På Lolland og store dele af Sjælland er der kun kommet cirka 600 millimeter.

- Det er faktisk under normalen, mens der i store dele af Jylland er kommet 1200 millimeter, sagde han i sin beretning på årsmødet for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.

Krav til dræn

De store nedbørsmængder stiller store krav til vores dræn, og Troels Toft, konstaterer, at det er noget, mange ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på.

- Noget af problemet er dårlige dræn, men noget andet er, at man ikke helt er klar over, hvad det betyder for udbyttet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Troels Toft peger på, at en ny Ph.d.-afhandling påviser, at der er op til 31 procent udbyttetab alene på basis af dårlige dræn.

- Men det ses ikke med det blotte øje, siger han og tilføjer, at det også betyder, at kvælstofudnyttelsen bliver for ringe, når jorden er vandlidende.

- For at udnytte kvælstoffet skal drænene være i orden, fastslår han.

Betydningen af gode dræn illustrerer han ved at pege på omfanget af dræning i Danmark, hvor halvdelen af det landbrugsarealet er drænet.

Men en af udfordringerne med vedligeholdelse og fornyelse af dræn er, at 40 procent af arealet er forpagtet på forholdsvis korte kontrakter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder desværre, at vedligeholdelse ofte nedprioriteres, siger han.

Ny vandløbslov

- Og for at vandet kan komme væk fra markerne, er det også vigtigt at det kan komme væk fra vandløbene, tilføjede han.

Han kritiserer nogle kommuner for at passe vandløbene meget dårligt, og Troels Toft er derfor spændt på, hvordan arbejdet med en ny vanløbslov ender. I den seneste lov fra 1982 er der tydelige krav til vandløbenes vandføringsevne. Troels Toft tror, at politikerne er ved at forstå, hvor vigtigt afvandingen er, så det også vil være en del af en kommende lov. Og han han understreger, at det er vigtigt, at loven giver mulighed for at rydde op, der hvor kommunerne ikke har gjort det godt nok.

Lavbundsjord

Han fastslår, at ud fra en klimabetragtning er det vigtigt at skelne melemme lavbundsjorder, som helt bør ud af driften, og øvrige arealer, som skal dyrkes optimalt, og derfor også skal være veldrænede.

- Det er bedst for klimaet. Dertil kommer, at undersøgelser har vist, at klimapåvirkningen er 40 procent mindre ved eksempelvis svampebekæmpelse i hvede, end hvis man undlader svampebekæmpelse, sagde Troels Toft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har derfor et klart budskab til årsmødedeltagerne:

- Det er et enten eller. Enten skal jorden helt ud af drift, eller også skal den dyrkes optimalt. Det er mest klimavenligt. Alt derimelmme er ikke godt for klimaet, sagde Troels Toft på et pressmøde forud for Plantekongres 2020.