57 lodsejere fra Lemvig og Østvendsyssel har fået fem millioner støttekroner fra Tørkepakken til at gennemføre en klassisk jordfordeling af 1397 hektar landbrugsjord.

Jordfordelingen skal ske i samarbejde med landindspektørfirmaet LE34.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tilsagnene om økonomisk tilskud kommer på et tidspunkt, hvor debatten om landbrugets klimaeffekt bobler og syder, og hvor regeringen på den nye finanslov har afsat to milliarder kroner til at tage lavbundsjorde ud af drift.

Landbrugsstyrelsens tilsagn til de projekter, LE34 er involveret i, handler dog om klassisk jordfordeling og er en del af den såkaldte Tørkepakke, der blev vedtaget i 2018.

Klassisk jordfordeling vil grundlæggende sige, at lodsjere bytter jord med hinanden. Derved samles markerne, så der skal køres kortere afstande på vejene for at nå frem med diverse maskiner. Man forbedrer den såkaldte arrondering.

rich-media-2
For at reducere landbrugets klimabelastning har regeringen afsat to milliarder kroner til udtagning af lavbundsjorde fra almindelig drift, der fordeles på 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029. Pressefoto.

- Klassisk jordfordeling, som er den proces, vi skal stå i spidsen for i Lemvig og Østvendsyssel, er et redskab, som længe har været anvendt til at optimere lodsejernes bedrifter. Da maskinerne kører mindre på vejene. Det sparer tid samt brændstof til gavn for klimaet. Samtidig sparer kommunen udgifter til vedligeholdelse af vejene, siger Per Roed, der er landinspektør i LE34 og har væsentlig erfaring i gennemførelse af jordfordelingsprojekter.

Give noget for at få noget

- Ud over det kroner- og øremæssige er jordfordeling en kompleks størrelse, fordi der er mange interesser på spil, og mange mennesker, som skal være villige til at give lidt for at få noget nyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det handler om mennesker og om at skabe dialog, forståelse og respekt for hinanden, for at få jordfordeling til at lykkes, fortæller Gert M. Henningsen, der er forretningschef for Ekspropriation & Jura i LE34.

I Lemvig har LE34 søgt tilskud til jordfordeling i samarbejde med den lokale landboforening, der samtidig bidrager med et indgående kendskab til de enkelte jordejeres bedrifter.

I såvel Lemvig som Østvendsyssel er der tale om klassiske jordfordelingsopgaver. Men med samme metode kan landinspektørfirmaet løse mere komplekse opgaver, som for eksempel at omfordele lavbundsjorde til gavn for miljøet.

- Hidtil har mængden af jordfordelingsopgaver været begrænset, og det er generelt småt med erfaring på området. I fremtiden vil vi se disciplinen anvendt til såkaldt multifunktionel jordfordeling, hvor man kombinerer forskellige funktioner på samme areal. For eksempel når lavtliggende landbrugsjord omdannes til et vådområde af hensyn til klimaet, og der samtidig skabes rekreative funktioner og unikke habitater for dyr, siger Gert M. Henningsen.

To milliarder til lavbundsjorde

For at reducere landbrugets klimabelastning har regeringen afsat to milliarder kroner til at tage lavbundsjorde ud af almindelig drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to milliarder fordeles med 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029. Desuden åbner en ny pulje under Tørkepakken op for nye ansøgninger den 24. marts. Her kan kommuner og Naturstyrelsen søge om at få gennemført multifunktionel jordfordeling til gavn for klima, natur og landbrug.

rich-media-5
Klassisk jordfordeling vil grundlæggende sige, at landmændene bytter jord med hinanden. Derved samles markerne, så der skal køres kortere afstande på vejene for at nå frem med diverse maskiner. Pressefoto.

- Det er vigtigt, at nogen opbygger og mestrer kompetencerne til jordfordeling, så der ikke opstår en flaskehals, når det hen over de kommende år med garanti vil blive efterspurgt i flere sammenhænge. Og som landets største landinspektørfirma vil vi gerne gøre en forskel på denne vigtige samfundsopgave, siger Gert M. Henningsen og pointerer:

- Beregninger viser, at Danmarks lavbundsjorde står for omkring ti procent af de samlede danske udledninger af klimagasser, og da det sandsynligvis vil koste over 20 milliarder kroner, hvis alle lavbundsjorde skal tages ud af landbrugsdrift, må vi håbe, at der kan findes flere midler at gøre godt med.