Projektet Grovfoder 4.0 vil digitalisere produktionen af grovfoder til køer fuldstændigt. Det kan forbedre økonomien og reducere overskuddet af næringsstoffer, fordi tildeling af gødning bliver mere præcis.

Formålet er at forbedre mælkeproducenternes økonomi og samtidig reducere overskuddet af næringsstoffer i afgrøderne majs og kløvergræs i kraft af en mere præcis gødskning og dermed mindre risiko for udvaskning.

Projektet er ledet af Seges (Landbrug & Fødevarer), som allerede er langt med en tilsvarende digitalisering af foderkæden fra foderlager til mælketank, og Grovfoder 4.0 vil dermed fuldføre digitaliseringen af hele produktionskæden, og det bliver støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram, GUDP, med 3,9 millioner kroner, skriver Miljøstyrelsen i en presssemeddelelse.

Big data

Tyve malkekvægsbesætninger og to maskinstationer gik i gang med registreringerne i sommeren og efteråret 2019. Der blev monteret måleinstrumenter på finsnitterne, som høstede majs og kløvergræs, og allerede i løbet af første dyrkningssæson er de første data indsamlet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi indsamler big data, som skal flyde fra finsnitternes skærebord, op i skyen og ind i en database, hvor de bliver tilgængelige både for landmænd og konsulenter, fortæller projektleder Rudolf Thøgersen, der er konsulent ved Seges.

- Når vi får udviklet systemet, vil vi kunne knytte forbindelsen fra en bestemt mark eller et bestemt område af marken til det foder, den enkelte ko eller gruppe af køer optager. Det giver unikke muligheder både i forhold til sporbarhed, og i forhold at få detaljeret viden om køernes respons på sorter, græsblandinger, gødskning man har dyrket på det givne areal, siger Rudolft Thøgersen.

Bedre udbytte og udnyttelse

Projektet forventer, at digitaliseringen vil få udbytterne i majs og kløvergræs til at stige med to procent som følge af en bedre sammensætning af afgrøder, bedre sortsvalg tilpasset dyrkningsforholdene på den enkelte mark og ikke mindst en mere målrettet gødskning.

De to finsnittere i projektet har fået monteret NIR-sensorer, som kontinuerligt under høstprocessen kan bestemme afgrødens indhold af protein og dermed kvælstof. NIR (Nær Infrarød Refleksion) er en analysemetode, som ved hjælp af nær infrarødt lys kan måle en række indholdsstoffer i afgrøden blandt andet vand, protein og sukker, skriver Miljøstyrelsen i pressemeddelelsen.

NIR-analysen giver sammen med registrering af udbyttet, en meget præcis information om, hvor meget kvælstof, der fjernes fra markerne, og dermed får landmanden en præcis indikation for, hvor meget gødning, afgrøden skal tilføres.

Ifølge projektets beregninger kan overskuddet af næringsstoffer på den måde falde med henholdsvis op til 9.100 tons kvælstof og 1.040 ton fosfor, hvis systemet bliver udbredt til 800.000 hektar. Det svarer til henholdsvis ca. 4 af kvælstofoverskuddet og syv procent af på overskuddet af fosfor.

Samtidig tyder projektets forhåndsberegninger på, at landmændenes samlede dækningsbidrag vil kunne vokse med op til 178 millioner kroner.

Data skal udnyttes

En vigtig del af projektet er at udvikle et IT-system, som tillader landmænd og rådgivere at hente de nye data ind i de relevante programmer og bruge dem i planlægning og styring af produktionen.

- Forudsætningen for at systemet bliver en succes er dels, at vi bliver i stand til at registrere præcist ude på bedrifterne, dels at vi udnytter den store datamængde til at optimere både markdriften og næringsstofudnyttelsen, siger Rudolf Thøgersen.

Hvis planerne lykkes, bliver det enkelt at beregne fremstillingsprisen pr. foderenhed på den enkelte mark. I dag er det meget krævende at lave de beregninger, fordi man ikke har de præcise tal for udbytte og omkostninger, og fordi alt skal beregnes manuelt.

Der er stor interesse for projektet blandt landmænd, og motivationen for at tage systemet i brug er stor, men for at projektet kan blive udbredt, skal to faktorer være på plads.

- Systemet skal være enkelt, og skal skabe værdi for landmanden, fastslår Rudolf Thøgersen.