Det er en gevinst for klimaet og miljøet, hvis dansk græs i fremtiden kan forvandles til proteinrigt fodertilskud til grise og fjerkræ, skriver Seges i en pressemeddelelse. Derfor forfølger dansk landbrug de lovende forsøgsresultater på området, og sætter et stort arbejde i gang for at gøre proteinudvinding fra dansk græs til virkelighed. Udviklingsarbejdet vil dermed yde sit bidrag til, at dansk landbrug når sin vision om at være klimaneutralt i 2050.
Et stort fireårigt projekt har netop fået et tilskud på 11,3 millioner kroner fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrations-program (GUDP). Samtidig investerer en række virksomheder indenfor landbruget yderligere 7,5 millioner kroner i at gøre drømmen til virkelighed på danske gårde.
Et potentielt guldæg
- Græsprotein er fremtidens guldæg for dansk landbrug og for samfundet, for der er ikke alene gevinster på marken og i stalden, men også for klimaet og miljøet. Vi vurderer, at flere marker med græs vil betyde mindre udledning af kvælstof, og CO2 fra landbruget og også et lavere forbrug af pesticider, så der er utroligt mange fordele ved at dyrke græs til proteinfoder. Derfor satser vi hårdt på at gøre græsprotein til en praktisk mulighed, og det nye projekt vil finde løsninger på en række udfordringer, pege på nye muligheder og dokumentere bæredygtigheden af græsproteinfoder, siger Erik Fog, som er landskonsulent i Seges.
Han leder projektet på vegne af de i alt 13 parter - fra forskningsinstitutioner til virksomheder - der er involveret.
Dansk produktion af græsprotein til dyrefoder vil desuden bane vejen for, at landbruget kan skære ned på importen af soja-protein. Branchen har selv sat dette mål og arbejder aktivt for at finde alternative, bæredygtige proteinkilder. Det sker gennem partnerskabet Dansk Protein Innovation.
300 græs-sorter skal afprøves
At rykke græsprotein fra forsøg til virkelighed kræver en del konkret arbejde. Græs er ikke bare græs, og det gælder om at finde præcis de sorter, der giver mest protein. Konkret testes 300 forskellige græs- og kløversorter, og herefter vælges 50 sorter ud. For disse skal det testes, hvor godt de fordøjes i dyrenes maver, og pressekagens værdi til biogasproduktion bliver også bestemt.
Processer og dokumentation
Samtidig skal der udvikles høstmaskiner og maskiner til at håndtere græsset på anlægget, så udbytte og kvalitet af det høstede græs giver det bedste udgangspunkt for protein-raffineringen, skriver Seges i pressemeddelelsen. Restprodukterne skal også udnyttes, og her vil der blive kigget på muligheden for at trække højværdistoffer ud, som har sundhedsfremmende effekter over for indvoldsparasitter. Endelig skal der leveres dokumentation for bæredygtigheden af foder med græsprotein, så det bliver attraktivt at handle med.
- Målet er, at projektet skaffer den konkrete viden og de tekniske løsninger, som landmænd og græsproteinanlæg skal bruge for at kunne producere græsprotein økonomisk og bæredygtigt, og der dermed kan komme gang i at dyrke græs til protein og bruge græsprotein i foderet til fjerkræ og grise, siger Erik Fog.
Projektet understøtter andre projekter, hvor der er givet støtte til blandt andet at etablere prototypeanlæg til at demonstrere græsproteinproduktion i kommerciel skala.
