Et regulativ for Gudenå, der blev indført i år 2000, indeholder en bestemmelse om, at åen i størst mulig omfang skal henligge som Naturvandløb.

Men det er i strid med en afgørelse, som ombudsmanden traf i 2002. Ombudsmanden meddelte, at der ikke var holdepunkter for at antage at der var hjemmel til at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb, skriver Danske Vandløb i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der skal således i regulativet stilles faste krav til vandløbets skikkelse og dermed være faste angivelse for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg samt til vandløbets vandføringsevne, oplyser Steen Rasmussen, Lars Bo Nielsen og Hans de Neergaard, som repræsenterer lodsejere ved Gudenå og medlemmer af bestyrelsen i organisationen Danske Vandløb.

Kontrollerer ikke

Når en del af Gudenå er udlagt som naturvandløb, betyder det, at der sker begrænsninger i vedligeholdelsen på strækningen, og at der ikke som andre steder i Gudenå-systemet skal lave målinger på, om vandløbsevnen forbliver uændret. Der er således ikke tal for bredde og vandføring, ligesom vandløbsmyndigheden ikke har kontrolleret forholdene.

- Vi mener, at hele Gudenå er et reguleret vandløb, idet det senest er uddybet og gjort bredere i 1938. At kommunerne langs Gudenå ignorerer henstillingen fra Folketingets ombudsmand er dybt beklageligt, og vi mener, at det er ansvarspådragende, siger Steen Rasmussen på vegne af gruppen.

Indbyder til dialog

Det fremgår af regulativet for Gudenå, at vedligeholdelsen skal ske med henblik på at sikre vandføringsevnen og under hensyntagen til miljømæssige forhold. Det er den aktuelle vandføringsevne, der er afgørende for en eventuel oprensning eller grødeskæring, oplyser Steen Rasmussen.

- Kommunerne bør leve op til disse helt centrale krav i regulativet, og vi vil fortsat arbejde med at sikre, at det sker. Vi indbyder derfor kommunen til dialog, så vedligeholdelse af åen gennemføres på bedste måde, siger Steen Rasmussen.