Formanden for Landboforeningen Vestjysk, Søren Christensen, der efterlyser andre og mere effektive metoder til reduktion af kvælstof, skriver Vestjysk i en pressemeddelelse.
- Vi er nødt til at tænke anderledes. Krav om flere efterafgrøder med så kort varsel ødelægger blot landmandens allerede planlagte dyrkning af markerne næste år og vil kun have en begrænset effekt. Det samme gælder for så vidt de mini-vådområder, som er skyld i hele balladen. De er blevet forsinket på grund af it-problemer i Landbrugsstyrelsen, men selv om de var blevet etableret til tiden, så er det tvivlsomt, om målene var nået, siger Søren Christensen.
Formanden ser hellere, at landbruget, stat og kommuner samarbejder om jordfordeling på de centrale steder, hvor det virkeligt vil batte med etablering af større vådområder, der dækker et langt større areal end et mini-vådområde.
- Det er blandt andet i vores del af Vestjylland, hvor vandløb har opsamlet overskudskvælstof fra et stort område af Jylland. Det vil være langt mere effektivt at etablere nogle store vådområder ned mod for eksempel Skjern Å end at så lidt flere efterafgrøder på markerne inde ved den jyske højderyg. Udtagning af lavbundsarealer vil også være til gavn for både klimaet og biodiversiteten, siger Søren Christensen.
Skjern Å
Han peger også på, at etablering af vådområder ved den vandrige Skjern Å i kritiske perioder kan være med til at opmagasinere de stigende regnmængder. Det kan begrænse risikoen for oversvømmelser langs åen og øge mulighederne for at lukke saltvand ind i Ringkøbing Fjord til gavn for vandmiljøet. Formanden for vestjysk har derfor taget kontakt til Ringkøbing-Skjern Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, for at man lokalt kan finde frem til nogle løsninger, som alle parter kan bakke op om.
- Vi bakker op om, at der, som foreslået af vestjysk, gennemføres en jordfordeling på steder, hvor det er muligt at etablere større vådområder; blandt andet ned mod Skjern Å. Vestjysk har projekter klar på større lavbundsarealer. Udtagning af disse lavbundsarealer fra omdrift til vedvarende græsning vil gavne både biodiversitet og klimaet, og DN vil gerne medvirke til sådanne løsninger, siger Tage Madsen, bestyrelsesmedlem i DN Ringkøbing-Skjern.
Reduktionskrav
Regeringen og dets støttepartier aftalte forleden nye kvælstofkrav til landbruget. Aftalen betyder, at der afsættes 65 millioner kroner ekstra til at fremrykke et reduktionskrav på 1.150 ton kvælstof fra 2021 til 2020, sådan at der næste år bliver et ekstra krav om efterafgrøder på 130.000 hektar. Det sker, fordi kvælstofudledningen ikke er faldet som forudsat i den tidligere regerings landbrugspakke. Ifølge regeringen er udrulningen af mini-vådområder gået så trægt, at der er et efterslæb på 800 ton kvælstof. I forbindelse med forliget om næste års finanslov er der desuden afsat 200 millioner kroner årligt i perioden 2020-2029 til udtagning af lavbundsjord.
