Forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES vil kvantificere potentialet for anvendelse af efterafgrøder og grøngødning som klimavirkemiddel.

Efterafgrøder giver et øget input af biomasse til jorden og kan derfor bidrage til øget kulstoflagring i jorden, hvilket medvirker til at reducere landbrugets CO2 udledning og klimabelastning. Men selvom efterafgrøder er effektive til at reducere kvælstofudvaskning, så er de ikke nødvendigvis også et effektivt klimavirkemiddel, idet de både kan reducere og øge lattergasudledningen. En reduktion vil typisk ske under selve vækstperioden, mens udledningen tidligere er vist at stige i forbindelse med nedmuldning af kvælstofrige efterafgrøderester.

Det skriver Aarhus Universitet.

Forskere fra blandt andet Institut for Agroøkologi vil i et nyt projekt undersøge efterafgrøders potentiale som klimavirkemiddel. Vurderingen af potentialet som klimavirkemiddel vil blandt andet ske gennem en kortlægning af variationen i biomasseproduktivitet for en række efterafgrøder i almen landbrugspraksis, herunder hvad jordtype, frugtbarhedsniveau og dyrkningshistorie betyder. Miljø- og Fødevareministeriet har bevilget 10.250.000 kronrt til forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES.