Snart skal juletræerne pynte de danske stuer. Man kan samtidigt glæde sig over, at det naturlige juletræ også pynter på CO2-regnskabet. Dens uartige fætter, plastiktræet, har derimod en dårlig indvirken på klimaet og naturen, skriver brancheforeningen Danske Juletræer.

Plantevækst er lig opbygning af organisk stof gennem forbrug af CO2 fra atmosfæren, skriver branchenforeningen Danske Juletræer i en pressemeddelelse. Det er juletræer særligt gode til. De bruger CO2 i deres livsprocesser, som undervejs omdannes til kulstof, der bindes i stammer, grene, nåle og i jorden. I løbet af et år optager bare ét salgsklart juletræ cirka 4 kg CO2. I hele træets levetid på 10 år bliver det til 18 kg CO2, svarende til, at der på bare én hektar med juletræer årligt bindes 12,2 tons CO2. Det er af samme størrelsesorden som den årlige binding i de danske skove.

Forklaringen er, at juletræerne står tæt og fylder godt en kvadratmeter hver. De skyder hurtigt i vejret - op til 2 centimeter om dagen og har mange generationer af nåle. Når juletræerne fældes, efterlades der nåle, grenaffald og store mængder rødder, der langsomt bliver en del af jordens kulstofpulje. Samtidig er jordbearbejdningen ved juletræsproduktionen skånsom og kun foretages en gang hvert tiende år. Dette giver et mere uforstyrret kulstoflager sammenlignet med den øvrige jordbrugsproduktion.

Den store binding fremmes af en lille gødskning. Både rødgran og nordmannsgranjuletræer er blandt de mindst gødskede plantekulturer i Danmark, og de er dyrket så miljøvenligt, at de på verdensplan nok er de mindst gødskede juletræskulturer. Den lille gødskning er samtidig en væsentlig årsag til, at træerne skyder hurtigt i vejret og binder meget CO2, skriver foreningen i pressemeddelelsen.

Hvor de naturlige juletræer efter jul bruges til afbrænding i kommunernes forbrændingsanlæg i stedet for olie, kul eller gas, sker der en fortrængning af de fossile brændstoffer. Juletræerne sparer derved atmosfæren for fossilt CO2 og bidrager herved positivt til CO2-balancen. Ideelt set kan juletræerne bruges til at opvarme mere end 2.000 husstande årligt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den mest almindelige bortskaffelse af juletræer til genbrugspladser ender dog med en kompostering, hvor det akkumulerede kulstof frigives igen, efter det har gjort gavn som kompost i kommunale anlæg og private haver.

Med et samlet areal af den danske juletræsproduktion på 24.000 ha udgør CO2-binding i juletræer kun 1 procent af bindingen i de danske skove. Derfor løser juletræsproduktionen selvfølgelig ikke Danmarks eller verdens CO2-problemer, men produktionen er en af de nødvendige små tiltag, der samlet set bidrager til at løse vores fælles klimaudfordringer. Vælg derfor et naturligt juletræ, for hvis du vælger et plastiktræ, vælger du ikke bare skønheden, men også indsatsen mod klimaet fra, skriver foreningen Danske Juletræer i pressemeddelelsen.