Holder meteorologernes og klimatologernes regnestykker vand, ender dette efterår antageligt enten som rekord vådt eller som det næstvådeste målt i dansk vejrhistorie. Vi krydser sandsynligvis 300 millimeter-grænsen for nedbør i løbet af den sidste halvdel af november. Krydser vi denne grænse vil vi allerede have det 6. vådeste efterår DMI har registreret i Danmark.
De 184 andelshavere hos AKV Langholt kartoffelmelsfabrik i Nordjylland har også mærket den markante nedbør.
- Normalt ville der ligge cirka to til tre procent kartofler tilbage i jorden på nuværende tidspunkt, men i år ligger der cirka seks procent tilbage, som avlerne har svært ved at høste på grund af de meget våde marker og tunge lerjord, fortæller Ronnie B. Nielsen, administrerende direktør hos AKV Langholt i Nordjylland.
I den ideelle verden ville alle kartoflerne være høste nu og være sendt afsted til kartoffelmelsfabrikken i Langholt.
- Vi plejer at sige, at vi maksimalt skal have én til to procent af kartoflerne siddende efter 1. november. Men i år var der cirka 15 procent af kartoflerne i jorden 1. november, hvilket er den del flere, end der plejer at være, men overordnet bliver det en god høst, siger Ronnie B. Nielsen, AKV Langholt.
Fint udbytte
Ud af de 184 nordjyske andelshavere kommer nogle i år til at tabe værdier, men det er på ingen måde et katastrofeår, understreger direktøren.
- Vi er i en branche, hvor det går op og ned. Forrige år havde vi også en meget våd sæson, sidste sommer havde vi så til gengæld en meget tør sæson. I år ser det ud til at nogle af vores andelshavere har et rigtig fint udbytte. Men det er klart, at de avlere med marker på de laveste arealer og med tunge lerjorde, de er hårdest ramt, siger Ronnie B. Nielsen.
Når AKV Langholt kigger på høsten 2019 ser det overordnet ud til at blive en normal kartoffelhøst i år, men med lidt ekstra udfordringer med optagningen på våde marker.
- Nogle avlere får lidt ekstra udgifter til optagningen, men det er i begrænset omfang. Og vi får lidt ekstra udgifter til afvaskning af det lidt tungere mudder, fortæller direktøren.
Ronnie B. Nielsen vurderer, at hovedparten af de resterende seks procent, der ligger tilbage i jorden, stadig kan nå at blive høstet, dog må det må forventes at én til to procent er tabt.
Dog er den store ubekendte: frosten.
- Det værste er faktisk, hvis kartoflerne skiftevis bliver frosset ned og tøet op igen, det kan de ikke tåle, så rådner de. Så hård nattefrost er ikke lige det, vi har brug for nu, siger Ronnie B. Nielsen.
