- Landmænd lever dagligt i en verden med krav, regler og støtteanordninger, der skal efterleves og overholdes. Sådan har det været længe. Men når vi nu oplever, at der kommer yderligere krav, nærmest over én nat, så føler vi helt enkelt, at bægeret er ved at være flyde over, siger bestyrelsesmedlem i SLF, Søren Laustsen.
Det drejer sig om de nye krav om flere målrettede efterafgrøder, der både giver vanskeligheder blandt landmændene og i planteavlsafdelingerne landet over, skriver SLF i en pressemeddelelse.
Bestyrelsesmedlem Søren Laustsen tog emnet op på delegeretmødet i sidste uge. Efterreguleringerne kom, da regeringen ikke mener, at landbruget leverer nok på de frivillige kollektive virkemidler.
- Landbruget er i fuld gang med at levere på de frivillige kollektive virkemidler, og det er ærgerligt, at man ikke er mere tålmodig, og nu fremrykker de målrettede kvælstofreguleringer fra 2021 til 2020, fordi man ikke mener, vi leverer nok, siger Søren Laustsen. Han mener, at flere administrative problemer spænder ben for landmændene.
Minivådområder
- Vi har mange landmænd, der gerne vil etablere et minivådområde, men som ikke kan få lov, da området for eksempel er udpeget som vådområde eller som paragraf 3. Flere er også nervøse for den efterfølgende kontrolopmåling, så de opgiver helt at starte. Det er dræbende og det trækker optimismen ud af landbrugserhvervet. Man bør bruge nogle kræfter på at gøre minivådområde-ordningen bedre, for det administrative er en stopklods lige nu, siger Søren Laustsen.
Han bliver ofte kontaktet af landmænd, der ikke kan forstå, at de faglige argumenter ikke vægter mere i den politik, der føres.
De nye krav om flere målrettede efterafgrøder gør det svært for landmændene. Specielt på lerjordene kan kravet om flere efterafgrøder, og dermed også mere vårsæd, volde problemer.
I SLF planteavl oplever de også problemet. Der er ingen kort tilgængelige, der kan vise, hvor de ekstra efterafgrøder skal placeres. Så det er svært at blive færdig med markplanerne. Men værst ser det selvfølgelig ud for landmændene, der står med problemet i dagligdagen.
Udbyttetab
- For nogle landmænd kan det betyde, at de skal have op til 40 procent med vårsæd, og er man landmand i den østlige del af Sønderjylland, hvor jorden er mere leret, vil man formentlig opleve betydelige udbyttetab. Det kan godt gå hen og blive dyrt for den enkelte landmand, siger chef i planteavl Finn Olsen.
På grund af ler-indholdet kan det være vanskeligt at etablere et godt såbed i foråret, hvor jorden typisk er våd efter vinteren. Samtidig er udbyttepotentialet noget lavere i vårsæden, sammenlignet med den vinterhvede, der presses ud af sædskiftet, forklarer Finn Olsen.
Søren Laustsen vil forsøge at få et møde med fødevareministeren for at få svar på, hvilke konkrete forbedringer, man kan forvente, skriver SLF.
