Den nystiftede organisation Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse mener Lea Wermelin optræder utroværdig, når hun mener at økologi kan beskytte drikkevandet.

- Miljøminister Lea Wermelin optræder ikke troværdigt, når hun mener, at økologi er vejen til at beskytte vores grundvand og drikkevand. Ministeren tager nemlig fejl, når hun peger på økologi fremfor konventionel dyrkning som et middel til at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet, siger Ulrik Lunden, Aså, formand for organisationen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, der blev stiftet i sommer, i en pressemeddelelse.

- Økologer må også bruge pesticider og andre hjælpestoffer, fortsætter Ulrik Lunden, og forklarer:

- Mange af de stoffer, der er godkendt til brug i økologisk planteavl, er end ikke testet på den meget grundige måde, som det er tilfældet med konventionelle planteværnsmidler. Og vores grundvand og drikkevand bliver ikke analyseret for de pesticider, som økologerne må bruge, siger han.

Som eksempel nævner Ulrik Lunden, at økologer må bruge nogle bakterier, som efterlader BT-toksin, som er særdeles giftigt, og man regner med, at disse toksiner først er forsvundet i løbet af 60-70 år efter, at bakterierne er udsprøjtet på afgrøden. Men man kontrollerer ikke vores grundvand eller drikkevand for indhold af disse toksiner, skriver foreningen i pressemeddelelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hertil kommer, at centrale økologiske afgrøder såsom kløver, hestebønne og ærter naturligt producerer klorerede pesticider, fastslår Ulrik Lunden, og tilføjer:

- Men ingen aner, om grundvandet under de økologiske marker er forurenet med disse hormonmidler, som denne gammeldags pesticidgruppe betegnes. Det bliver nemlig heller ikke undersøgt, siger Ulrik Lunden.

Fund af pesticider

- I øvrigt burde miljøministeren være bevidst om, at de pesticider, der har ført til lukning af vandboringer, ofte er midler, som ikke er blevet brugt i forbindelse med landbrugsmæssig produktion, understreger Ulrik Lunden og fortsætter:

- BAM er det hyppigst fundne stof, der har ført til lukning af vandboringer. BAM er nedbrydningsprodukt fra blandt andet Prefix, der for årtier tilbage, blev brugt mod ukrudt mange forskellige steder - også på vandværkernes grunde helt tæt på vandboringer, siger formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse

- Tilsvarende har stærkt øget kontrol i det seneste år givet mange fund af DSM, der er nedbrydningsprodukt fra N,N-Dimethylsulfamid, der for mere end 20 år siden blev brugt i frugtavl og gartneri. Midlet blev også brugt som biocid i maling og til beskyttelse af træværk, og da langt de fleste fund er gjort i byområder og sommerhusområder, må vi gå ud fra, at fundene især skyldes brugen i maling og træbeskyttelse, siger han.

Verdens skrappeste

- Det er uforståeligt, at ministeren går ud og sætter spørgsmålstegn ved verdens skrappeste godkendelsessystem for syntetiske pesticider ligesom hele VAP systemet som kontrollerer pesticiderne intensivt også efter, at de er blevet godkendt. Ministeren har jo ansvaret både for dette godkendelsessystem og for de medarbejdere / eksperter, som administrerer godkendelsen af pesticider i Danmark, siger Ulrik Lunden.

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse efterlyser dokumentation for ministerens udtalelser.

- Økologisk produktion betyder mere intensiv jordbearbejdning i forhold til konventionel landbrug. Økologerne har ikke de samme skrappe regler for jordbearbejdning som konventionelle landmænd er underlagt. Regler hvis formål er at begrænse udvaskningen af nitrat. Økologerne er afhængige af organisk gødning og en stor andel bælgplanter, hvilket også foranlediger større udvaskning, siger formanden.

- Det betyder, at risikoen for udvaskning af nitrat er større fra de økologiske marker, siger Ulrik Lunden.

Beskyttelse af grundvand

- Reel bæredygtig grundvandsbeskyttelse skal være systematisk og sammenhængende, fastslår Ulrik Lunden.

- Hvis forsigtighedsniveauet skal hæves i forhold til konventionelt landbrug, kræver det, at arealet udlægges med vedvarende rent græs, og at det samtidig sikres at der ikke er punktkilder, der kan forurene grundvandet. Der må selvfølgelig heller ikke kunne forekomme forurening med bl.a. tjærestoffer og salt fra veje. I det hele taget må danskerne kræve at grundvandsbeskyttelsen sker på en faglig reel og bæredygtig måde. Ligesom beskyttelsen skal være systematisk og sammenhængende, slutter Ulrik Lunden.