L&F har henvendt sig til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen for gøre ministeren opmærksom på manglende alternativer til efterafgrøde for opfyldelse af miljøkrav, som ellers blev anbefalet af Natur- og Landbrugskommissionen.

Landbrug & Fødevarer oplever en stigende udfordring med at imødekomme efterafgrødekravet, særligt på grund af rigide krav og manglende alternativer.

Derfor har formanden for Landbrug & Fødevarers sektion for planteavl og viceformand Thor Gunnar Kofoed skrevet et brev til ministeren for at gøre opmærksom på problemerne.

- I takt med at efterafgrødekravet stiger de kommende år, er vi alvorligt bekymret for, at planteproduktionen destabiliseres i en sådan grad, at det ikke bare økonomisk, men i særdeleshed også for miljøet, vil have store negative konsekvenser, skriver de.

Anbefaling fra kommission

De to topfolk fra L&F gør ministeren opmærksom på, at allerede tilbage i 2013 anbefalede man i Natur- og Landbrugskommissionen, at fremtidens regulering i langt højere grad skal forfølge opfyldelse af miljø- og naturmål frem for at sætte begrænsnin-ger for produktionen. Og at en ny regulering skal skabe større gennemskuelighed og fleksibilitet, hvor den enkelte landmand i videst muligt omfang selv kan tilrettelægge sin gødningsanvendelse, dyrkningspraksis og husdyrproduktion samtidig med, at miljøkravene overholdes.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Men anbefalingerne om større fleksibilitet og flere virkemidler til opnåelse af miljøkravene er langt fra indfriet. I landbrugserhvervet oplever vi, her seks år efter Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger blev lanceret, at de to reelt anvendelige virkemidler med videnskabeligt fastsatte miljø-effekter stadigvæk er begrænset til normreduktion og efterafgrøder. Vi har i dag erfaring med, at disse to virkemidler alene ikke vil kunne indfri reduktionskravene som ellers forudsat. I landbrugserhvervet er vi særdeles ærgerlige over at lægge store kræfter i at gøre en indsats, som kun har meget ringe effekt. Vi finder, at det er spild af samfundets og erhvervets indsats, især når vi ved, at man med de rette virkemidler vil kunne bruge ressourcerne langt mere effektivt, der hvor behovet er, skriver de.

Imod videnskab

Her og nu ser L&F et stort behov for at få justeret de gældende regler.

- Eksempelvis tvinges landmænd ud i at etablere efterafgrøder sent på året i stedet for tidligt sået vinterkorn, selvom videnskabelige forsøg fra Århus Universitet konkluderer, at etablering af tidligt sået vinterkorn virker mindst dobbelt så godt som regelfast sået i dag. Hvis omregningsfaktoren på tidligt sået vinterkorn justeres fra 1:4 til 1:2, vil det skabe væsentligt øget fleksibilitet for mange planteavlere, gør de opmærksom på.

Samtidig er der år, hvor vejret afskærer landmanden for rettidig etablering af efterafgrøder (inden 20. august). Senere etablering betyder, at den kvælstofreducerende effekt nedskrives. Som reglerne er, betyder det, at landmanden fratrækkes kvælstofkvote i det efterfølgende produktionsår uden at have mulighed for at genvinde den tabte kvælstofkvote fra efterafgrødebanken eller ved udlæg af et større areal med efterafgrøder.

- Det er helt afgørende, at det sikres, at landmanden ikke straffes unødigt ved at låse produktionsmulighederne på baggrund af det foregående års vejrlig, skriver de.

Arbejdsgruppe

Landbrug & Fødevarer foreslår foruden dette, at ministeren nedsætter en særlig arbejdsgruppe, som får til formål at gentænke den nuværende kvælstofregulering med henblik på at imødekomme de anbefalinger og hensigter, som Natur- og Landbrugskommissionen fremsatte for fremtidens re-gulering. Landbrug & Fødevare bidrager gerne med input og konkrete forslag til en mere hensigtsmæssig regulering, hvor den enkelte landmand i videst muligt omfang selv kan tilrettelægge sin gødningsanvendelse og dyrkningspraksis samtidig med, at miljøkravene overholdes.