LMO afholder majsdemo 17. september med fokus på den optimale dyrkning af majs.

Den sidste hektar majs på en mark i Nibe fik ikke startgødning ved såning, da maskinen simpelthen løb tør. Majsen endte med at hænge med næbbet, og derfor blev marken spontant omdannet til en lang række forsøgsparceller med henblik på at løfte majsen efter et koldt forår. Resultaterne vises på markdemo den 17. september.

Der er tydelig forskel på, hvad der virker, og hvad der er nytteløst, siger planteavlskonsulent hos LMO.

Hvad skal der til for at give majsen de bedste betingelser, når foråret har været koldt og vådt, og det har hæmmet plantens vækst? Er det mere gødning, mangan, fosfor eller bor?

Det kan interesserede landmænd få svar på, når LMO inviterer til markdemo i midten af september ved Aars, hvor planteavlskonsulenterne Brian Søndergaard og Peter Ditlevsen præsenterer deres resultater fra 15-20 forsøgsparceller i en majsmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har sat os for at se, hvad der rent faktisk skal til for at få majsen til at trives i et år som i år, hvor foråret var koldt, og majsen ikke havde de bedste betingelser for vækst. Det skyldes jo, at vi flere steder har set, at majsen har haft det hårdt, siger planteavlskonsulent Brian Søndergaard, der i forsøgene har fokuseret på, om hvorvidt man skal gøde ekstra eller satse mere på mikronæringsstoffer, eksempelvis fosfor og mangan.

- Uden at løfte sløret for meget kan jeg sige, at vi allerede på nuværende tidspunkt kan se tydelig forskel på effekten af forskellige kombinationer af faste og flydende formuleringer. Der er helt klart forskel på, hvad der virker, og hvad der er nytteløst ? og det er faktisk ret overraskende, siger han og fortæller, at kolberne bliver vejet af på dagen for at give et nøjagtigt resultat, siger de to planteavlskonsulenter.

Forsøgsmark ved et tilfælde

Det er sjældent, at der er plantedemoer i løbet af efteråret, og det var da også en række tilfældigheder, der gjorde, at marken kunne godtages til en række spontane forsøg.

- I starten af sommeren fik vi nys om majsmarken her, som ikke havde fået startgødning, da maskinen simpelthen var løbet tør på den sidste hektar. Det havde resulteret i, at planterne hang gevaldigt med næbbet i sommerperioden, og så var vi så heldige at få lov til at lave parceller af den og lege lidt med en masse forskellige kombinationer af tilsætningsstoffer og midler, siger Brian Søndergaard.

Majsplanterne havde 10-12 blade, der var langt bagud i væksten og derfor hang gevaldigt. De er siden midten af juli blevet inddelt i parceller og tildelt alt fra PK-gødning til mangan, bor, fosfor og andre flydende såvel som faste formuleringer.

?Jeg havde ikke regnet med, at vi kunne få så gode resultater på så kort tid. Vi kom jo sent i gang, og vi går lidt og fantaserer om, hvad vi kunne have opnået, hvis vi var kommet i gang fire uger før?, siger Brian Søndergaard.

Plantedemoen finder sted den 17. september klokken 10:30 på Suldrupvej 20, 9240 Nibe.