Høsten er vel undervejs, og inden længe er det på tide, at de danske marker skal sås igen, skriver LMO.
Men ifølge Lars-Ejler Hansen, planteavlschef i LMO, vil en del af de danske landmænd gå glip af store udbyttegevinster, fordi de ikke dykker dybere ned i jordens indhold af kalk og næringsstoffer. Derimod går nogle ud og behandler jorden i blinde, eksempelvis ved at tildele kalk uden at kende jordens behov - og det er uheldigt, lyder det.
- En del landmænd går i den kommende tid ud og kalker deres marker til for at undgå, at jorden bliver sur. Problemet er, at de vil gøre det med udgangspunkt i en gammel tommelfingerregel, der går ud på, at man giver tre tons kalk per hektar hvert femte år. Men det er en dum måde at gribe det an på, fordi jordens behov er meget forskellig fra område til område, siger Lars-Ejler Hansen.
Han fortæller, at selvom prisen for at genoprette næringsstofbalancen er den samme som at vedligeholde den, skal man kalkulere med et udbyttetab oveni, hvis man ikke holder den ved lige.
- Man risikerer at overkalke de steder, hvor jorden ikke har brug for tre tons kalk, og så kommer jordens reaktionstal for højt op. Det påvirker jorden negativt. Andre steder, hvor jorden har behov for mere end tre tons, vil der pludselig være kalkmangel, og det vil tilsvarende påvirke negativt. Det er spild af penge, siger han.
Forskellige resultater
Løsningen er ifølge Lars-Ejler Hansen, at man som landmand gør nytte af jordprøver, som tages ved hjælp af GPS og efterfølgende analyseres og inddeles i digitale markkort til videre behandling.
Det giver et nøjagtigt billede af jordens indhold og dermed også mangler. Mangler, som man efterfølgende kan rette op på, eksempelvis ved tildeling af kalk, fosfor, magnesium eller kobber, skriver LMO.
- Har man et klart indblik i jordens sammensætning og tilstand, kan man gøre den helt klar til den kommende vækstsæson. Og en sund jord giver et markant større udbytte, end hvis den halter efter, siger planteavlschefen og opfordrer i den ombæring, at man får taget en jordprøve fra hver hektar og ikke bare fra hver anden eller tredje.
Markens behov for næringsstoffer kan nemlig variere utrolig meget, og med en mere præcis udtagning kan landmanden få klarlagt præcis, hvor jorden mangler kalk eller næringsstoffer.
- Der skal facts på bordet, så det handler om at få taget de fornødne jordprøver - det kan altid tjene sig ind igen, både i øgede udbytter såvel som sparet kalk, siger han.
Intelligent dyrkning
Planteavlschefen bakkes op af planteavlskonsulent hos LMO, Christian Lervad-Bach.
- Man kan jo sige, at jordprøver er en langt mere intelligent måde at dyrke sin jord på. Der kan være enorme forskelle i behandlingsbehovet på forskellige arealer på en enkelt mark. Selvom en mark har ens jord, kan reaktionstallene og næringsstofindholdene godt variere voldsomt meget. Og hvis man skyder forkert her, så kommer det altså til at koste i tabt udbytte, siger Christian Lervad-Bach og uddyber, at en jordprøve bør tages omkring hvert femte år.
- I bund og grund bør alle landmænd få taget deres jordprøver hver gang, det er tid. Og det er uanset, om man har 15 hektar eller 150 - det er en af de få ting, man simpelthen ikke må gå ned på, siger han.
