Præcisionslanbrug omfatter størsteparten af det danske lanbrugsareal, da brugerne især findes findes blandt de største bedrifter, konkluderer Danmarks Statistik i en ny analyse. Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisionsteknologien. Mange af de forskellige teknologier er først udbredt inden for de seneste par år og præcisionslandbrug er er stadig kun udbredt til et mindretal af landmændene.
Hovedkonklusioner:
Næsten hver fjerde landmænd anvender præcisionsteknologi, især til styring af maskiner, men bedrifterne med præcisionsteknologi dækker 57 pct. af det samlede landbrugsareal.
- 6 ud af 10 landmænd med præcisionsteknologi oplevede positiv effekt på for eksempel lavere forbrug af sprøjtemidler, diesel eller mindre arbejdstid. En del landmænd var dog i tvivl om effekten.
- Brugere af mere sjældent forekommende teknologier har hyppigere positiv effekt.
- Bedrifter med præcisionslandbrug har mere end dobbelt så meget jord som den gennemsnitlige landmand. Der er dog kommet flere mindre bedrifter til i 2018 blandt brugerne.
- Landmænd med afgrøder som frø til udsæd, sukkerroer og bælgsæd benytter oftest præcisionsteknologi. Landmænd som kun har græs til kvæg bruger sjældent teknologien.
- Uddannelse har betydning for brugen, og præcisionslandbrug vinder hurtigere frem hos yngre landmænd end hos de ældre.
- Den hyppigste anførte grund til ikke at bruge præcisionsteknologi er "for store omkostninger".
