Sønderjysk Landboforening holder et kort morgenmøde, hvor landmanden kan få friske input til efterårets såning og rådgivning af planteavlskonsulent.

- Lige nu har vi travlt med høsten, men om et øjeblik skal vi i gang med såning af næste års udbytte. Og hvordan er det så lige, at vi skaber grundlaget for det gode udbytte? siger planteavlskonsulent Mathias Weber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sidste års erfaring er ikke altid nok, for ingen år ligner hinanden. Vi gør på mødet brug af mange års erfaringer, og ser på de forskellige udfordringer, der kan være ved såning, skriver SLF i deres indbydelse til arrangementet.

Kurset finder sted torsdag 29. august hos SLF i Vojens.