Marker der har været drænet siden 1864 kan have sit eget liv og give stadige udfordringer - det ved man alt om på Søvang Gods, der har planteavl på 500 hektar jord på tidligere søbund

Indtil midten af 1800-tallet var størstedelen af landbrugsjorden på Søvang Gods en del af Tastrum Sø. Efter flere store dræningsprojekter gennem mere end 100 år er arbejdet med dræning stadig en hel central del af at drive et moderne landbrug for familien Rauff, der har ejet godset siden 1993.

- Med det fælles pumpelaug løfter vi vandet cirka 3,5 meter og leder det i en ringkanal ud til Skive fjord. Det bliver til 90 kubikmeter eller to tankbiler i minuttet, og det er en forudsætning for at drive planteavl her, fortæller Mads Rauff-Bjerre, virksomhedsleder på Søvang Gods.

Det er jo ikke raketvidenskab. Det er knofedt, og der er ingen nemme løsninger

- Peter Overgaard, driftsleder Søvang Gods

Søvang Gods er med størstedelen af andelene i Tastum Pumpelaug også den største jordbesidder i området med 500 hektar brugbar agerjord og herudover 100 hektar skov og krat. Søvang har det daglige tilsyn og arbejdet med de fælles kanaler og pumpestationen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi tjekker rister dagligt alt efter hvor meget nedbør, der er kommet. Nogle gange skal vi ud tre gange dagligt, mens der i tørre perioder kan gå en uge mellem, man finder noget i risterne, fortæller Peter Overgaard, driftsleder på Søvang Gods.

rich-media-1
Det er fast arbejde at sikre drænsystemet fungerer, fastslår landmand Mads Rauff-Bjerre (tv) og driftsleder Peter Overgaard (th) på Søvang Gods.

I alt er søen og strandkanten op mod 800 hektar, når man tager alt med. Hertil kommer oplandet omkring Søvang, hvor vandet løber ind i ringkanalen. Fra pumpestationen ledes vandet via ringkanalen på fem kilometer ud til Skive Fjord.

- Det er helt centralt, at kanalerne er rensede for at vi kan få vores dræn til at fungere. Hovedindløbet til selve pumpestationen er cirka 500 meter og bliver renset mindst tre gange om året. Hvis der er for meget vegetationen i bunden, får vi en meget stor bremseeffekt, så manglende vedligehold her giver dårligt dræn af markerne, pointerer Mads Rauff-Bjerre.

Ukendte drænrør

Når man kommer ind på marken, er det landmandens egen opgave at få drænet jorden.

- Helt fra gammel tid har vores marker drænrør for minimum hver 20. meter. Via drænkort fra Hedeselskabets tid har vi fået lagt det hele over i en mobil app fra Geoteam, så vores dræn-placeringer ligger digitalt med en nøjagtighed på mellem nul og en meters nøjagtighed, fortæller Mads Rauff-Bjerre.

Alle kendte dræn er markerede med linjer på kortet, men derudover gemmer sig en del ikke-kortlagte drænrør.

- Det sker ind imellem, at vi opdager et ukendt dræn, eller at et dræn ligger dobbelt med et par meter mellemrum. Sådan er det at arbejde med dræn, der er blevet lagt ned over mere end et århundrede, konstaterer Mads Rauff-Bjerre.

rich-media-2
Gylle bringes ud på markerne gennem permanente gylleslanger via brønde som denne.

Det overordnede vedligehold afhænger i høj grad af jordbundsforholdende på den enkelt mark.

- Nogle steder er bunden meget levende. Er der ikke nok grus på, så kommer plastikrørene af jorden. Vi oplever også, at der i jorden opstår lommer med hulrum, hvor vi skal ned og løse problemet. Det kan give problemer i to til tre år, før et sådant område er helt tørlagt, siger Peter Overgaard.

På markerne er der stadig mange dræn, som stammer tilbage fra 1860'erne.

- Mange tror, at blot fordi det er gammelt, så bør man lægge nyt, men de var altså ikke dumme i gamle dage - tværtimod. De var hamrende dygtige, så ofte kan vi grave noget nyt ned samme sted og komme godt med grus på, og så virker skidtet. Man skal næsten ikke engang have en laser med, fastslår Peter Overgaard.

Vandets vaner

Med dræning i over et århundrede kan vandet ind imellem føles, som om det har sine faste vaner, der er svære at bryde.

- Der er nogle veje, hvor vandet helst vil løbe, og hvor der findes veje til et dræn. Vi havde på et tidspunkt en ide om, at de gamle dræn kunne vi lade ligge, når vi lagde nye rør i jorden. Problemet var bare, at der blev ved med at stå vand på marken. Vandet søger efter de gamle rør, konstaterer Mads Rauff-Bjerre.

rich-media-3
Drænrørene ligger typisk i 70-90 centimeters dybde.

Erfaringer har vist, at hvis der ligger et gammelt tegl- eller plasticrør, så skal det op eller repareres. Planlægningen af arbejdet med dræn sker i praksis ofte ved at sammenholde udbyttekort fra mejetærskeren med, hvad man visuelt ser ude på marken.

- Året efter større drænarbejder på en mark, ser vi ofte et ekstra udbytte. Og er der ikke det, så er vi ikke færdige med vores arbejde med at dræne, siger Mads Rauff-Bjerre.

På et typiske år bliver der lagt cirka tre kilometer nye dræn. I alt kræver det tre mand årligt, som bruger tre måneder på at køre med rendegraver og en spuler.

- Normalt spuler vi mellem 50 til 100 hektar om året, og hvis det ikke virker, så lægger vi det om eller lægger noget nyt ind imellem, siger Peter Overgaard.

I alt ligger der som minimum 200 kilometer dræn på godsets 500 hektar. Hertil kommer der hovedledninger og ekstra dræn. Belønningen for et godt drænarbejde er generelt gode og stabile avlsresultater, mens der er udfordringen de år, hvor der kommer rigtig meget vand.

- Der er vi mere presset end tørre år, men selvom det regner en del, kan vi godt avle fornuftigt. Sidste år, hvor der var meget tørt, kunne vi slukke pumperne. Det var et godt år for os på Søvang, men vi har jo ligeså meget jord andre steder, så vi var også ramt af tørken - bare på andre arealer, fortæller Mads Rauff.

rich-media-4
Pumpestationen hæver vandet ca. 3,5 meter og leder det via en fem kilometer lang ringkanal ud til Skive Fjord.

Dyrkning

Den tørre sommer i 2018 gav mulighed for at optimere drænene, så der har været et godt forarbejde med den vintersæd, der er blevet etableret.

- Vi sår gerne kornet tidligt på Søvang, fordi der er stor sandsynlighed for at september byder på dårligt vejr, så vi starter gerne i slutningen af august med at så. Alle prognoser viser, at efter 10. september er risikoen for dårligt vejr stor, siger Mads Rauff.

Et typisk år er planlagt efter at søen skal være sprøjtet og sået inden 15. september, for det er sjældent, at der kan laves dræn markarbejde efter den dato.

- Det er jo ikke raketvidenskab. Det er knofedt, og der er ingen nemme løsninger. Derfor er det også nødvendig, at vi holder gejsten oppe hos hinanden, for det er lang tid at gå i eksempelvis tre uger i gummistøvler og vaders for at arbejde i dræn i stedet for at lave markarbejde med en traktor, siger Peter Overgaard.

rich-media-5
Marker som ikke har velfungerende dræn kan på kort tid stå under vand.

Omvendt er der også en umiddelbar og synlig gevinst, når arbejdet er gjort.

- Når der er gjort et godt stykke arbejde, så kommer der en afgrøde op, der står ordentligt, og vi ser ikke vandhuller, og det er en stor tilfredsstillelse, siger Peter Overgaard.

rich-media-6
På et typiske år bliver der lagt cirka tre kilometer nye dræn. I alt kræver det tre mand årligt, som bruger tre måneder på at køre med rendegraver og en spuler.