I Danmark og store dele af Europa er det i dag sygdommen septoria, der koster dyrt. Septoria angriber hvede og slår cellerne i bladene ihjel, så de ikke kan lave fotosyntese. Sygdommen er god til at tilpasse sig, og det er svært for sorterne og svampemidlerne at følge med. Derfor forsøger forskere på Aarhus Universitet at tage det bedste af det gamle og det nye, når de sår på forsøgsmarkerne.
Forskere bruger de nyeste hvedesorter og moderne dyrkningsteknikker, men blander dem som man gjorde i gamle dage.Og det ser rigtig lovende ud for sortsblandingerne, der har mindsket septoria med 10-30 procent og i enkelte tilfælde helt op til 60 procent.
- Vi kastede os oprindeligt ud i at eksperimentere med sortsblandinger i desperation over manglende muligheder for at bekæmpe septoria. Med dalende effekt af relevante midler og udsigt til, at godkendelsen ville forsvinde for flere midler, var vi nødt til at tænke utraditionelt. Før den grønne revolution var sortsblandinger en udbredt metode til at bekæmpe sygdomme og øge udbytter. De fik en renæssance igen i 1980'erne mod meldug i byg før mlo-generne blev udbredt, men er siden gået i glemmebogen, siger Rose Kristoffersen, ph.d-studerende ved Aarhus Universitet, institut for agroøkologi.
Fordel at blande selv
Hun fortæller, at man også selv som landmand kan teknikken.
-Når der er flere sorter på en mark, er det sværere for sygdommen at tilpasse sig og sygdommens udvikling går dermed langsommere. Sorterne beskytter dermed hinanden. I praksis kan man købe en færdig blanding af udsæd eller blande fra flere sække selv. Det er faktisk en fordel at blande selv, da man sparer gebyret for at få blandet udsæden og den hjemmeblandede udsæd i praksis kan have flere fordele. Forsøg fra Skotland peger på, at en groft blandet sortsblanding, hvor sorterne blot er hældt i lag i såmaskinen giver de bedste resultater, fortæller Rose Kristoffersen.
Forskerne prøver to sortsbladninger af med forskellige fungicidstrategier på Flakkebjerg og i Horsens. Desuden tester Seges en række forskellige blandinger med de mest almindelige fungicidindsatser på fem forskellige lokaliteter rundt om i landet.
Forsøget, som Rose Kristoffersen er en del af varer indtil 2019, mens Seges forsøg løber fire år i alt.
Det er primært Aarhus Universitet, Flakkebjerg og Seges, der arbejder med sortsblandinger lige nu. Forskerne har desuden analyseret historiske data med sortsblandinger fra Landsforsøgene i samarbejde med Københavns Universitet og er i gang med at regne lidt på de langsigtede økonomiske konsekvenser sammen med forskere fra Cambridge University.
Gode resultater
Indtil videre er Rose Kristoffersen og kollegerne godt tilfredse med de foreløbige resultater.
- Resultaterne har indtil videre være mere positive, end vi havde turdet håbe på. Når vi vurderer effekten af en sortsblanding sammenligner vi niveauet af sygdom i blandingen med et gennemsnit af de sorter, der indgår. Hvis der er mindre sygdom i sortsbladningen end i gennemsnittet af sorterne, har det været en fordel at blande. I de forsøg, vi har lavet indtil nu har vi reduceret septoria i med mellem 10 og 60 procent. Der har generelt været størst effekt i de ubehandlede led, men overraskende nok også været store reduktioner i septoria i størstedelen af de behandlede led. Effekten har været størst på lokaliteter og i år med meget septoria. Og så skal det selvfølgelig nævnes, at der i de fleste forsøg har været et merudbytte på mellem en og ti procent, siger hun.
