Danske landmænd har i flere årtier måttet leve med en normsat adgang til kvælstof til planterne. Men der er åbnet op for et øget brug af kvælstof på en række betingelser i forbindelse med den såkaldte landbrugspakke, skriver Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK).

En af betingelserne er dyrkning af efterafgrøder, fordi de blandt opsuger kvælstof udover andre fordele såsom at lagre CO2 som humus i jorden, øge biodiversiteten og mindske erosionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men når jeg læser i den netop offentliggjorte pressemeddelelse fra Aarhus Universitet, at "Landbrugets næringsstofoverskud stiger igen", bliver jeg meget forundret, konstaterer Henrik Terp, formand for FRDK.

Hans forundring skyldes dette forbehold fra rapportens forfattere:

"Stigningen i overskuddet skyldes som tidligere nævnt ophævelsen af normreduktionen og den dermed følgende stigning i kvælstofforbruget. Det skal så samtidig understreges, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem overskud og udvaskning, idet der i beregningen af overskuddet ikke indgår de mange tiltag, der sættes i værk for at reducere udvaskningen, herunder en stadig stigende anvendelse af efter-afgrøder eller alternativer til disse".

Forkert billede af virkeligheden

- Med andre ord har forskerne overhovedet ikke indregnet vores over 440.000 hektar med efterafgrøder, der i ifølge de officielle normtal i gennemsnit fastholder 33 kg kvælstof pr. hektar, forklarer Henrik Terp i pressemeddelelsen.

Med denne normværdi er der opsamlet i alt 14,5 millioner kg kvælstof i efterafgrøderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skal sættes i relation til et øget kvælstofoverskud på fem kg pr. hektar på 2,6 millioner hektar, hvilket svarer til 13,1 millioner kg kvælstof.

- Altså har vores efterafgrøder mere end opsuget det beregnede overskud af kvælstof, fastslår han.

Efterafgrøder kan meget mere

- Når vi har rigtig gode efterafgrøder som i 2018, hvor høsten faldt tidligt, kan vi fastholde endnu mere kvælstof.

- Således blev der i projektet Grønne Marker Stærke Rødder alene i de overjordiske plantedele opsamlet 61 kg kvælstof pr. hektar i en pligtig efterafgrøde og 130 kg kvælstof pr. hektar i en frivillig eftergrøde med bælgplanter, påpeger Henrik Terp.

Havde samtlige danske efterafgrøder været samme effektive efterafgrøder, ville det blive til henholdsvis 26,2 og 55,9 millioner ton opsuget kvælstof. Altså langt mere end det beregnede ekstra overskud i 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg mener, det er en hån mod os og beslutningstagerne med flere, når Aarhus Universitet på den måde ikke anvender samtlige relevante data i deres opgørelse af næringsstofbalancerne i landbruget.

- Det bør de gøre fremover, så vi har et reelt grundlag for at vurdere miljøpåvirkning af vores landbrug, fastslår Henrik Terp.