Det er ikke mindst, når gødningssæsonen sætter ind, og arbejdstiden er knap, at mange vælger at springe spredetesten over og kaste sig direkte ud i spredningen. Men denne arbejdsgang kan føre til ujævn og ukorrekt fordeling, hvis sprederen ikke er velfungerende og indstillet korrekt.

- Man høster, som man sår, siger det gamle ordsprog. Og det rammer unægtelig hovedet på sømmet, når det gælder hensigtsmæssig og ensartet spredning af gødning. En af de absolut største enkeltudgifter på landmandens budget går til gødning. Derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at indfri det optimeringspotentiale, som unægtelig kan findes rundt omkring på bedrifterne, fortæller Kristoffer Thomsen fra Yara, der foretog en række spredetests i marken sidste forår.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Konklusionen var, at 12 procent af testene havde en variationskoefficient på over 25 procent., hvilket ifølge gødningsleverandøren bør kunne gøres bedre. Den høje variationskoefficient skyldtes en række omstændigheder, herunder f.eks. forkert indstilling af sprederen og for lavt dæktryk ? faktorer, der sagtens kan undgås med de rette forholdsregler.

- Der ligger virkelig en økonomisk gevinst i at tænke i kroner og ører, når du gødsker. Tag for eksempel en landmand, der formår at optimere sin variationskoefficient fra 25 procent til 15 procent ved at teste og korrigere sin spredning. Ved en kornpris på 140 kroner pr. hkg. vil effekten være, at han vil gå fra et potentielt udbyttetab på 168 kroner pr. hektar til et minimalt tab på 56 kroner pr. hektar. Driver han 200 hektarer, kan han med andre ord optimere bundlinjen med 22.400 kroner for en times arbejde med spredetest. Der er derfor ingen tvivl om, at en tilfredsstillende variationskoefficient kan mærkes på bundlinjen, påpeger Kristoffer Thomsen.

Smide penge på marken

Hos Bogballe, der er en af verdens førende producenter af mineralgødningsspredere, kender man godt til udfordringerne omkring uhensigtsmæssig fordeling. Produktchef Michael Lond er samtidig ikke i tvivl om, at korrekt indstilling af sprederen er afgørende, hvis du vil opnå det mest optimale resultat. Her er vejen til den bedste fordeling uden tvivl en god kornstyrke og -størrelse, der består af både mindre, mellemstore og store gødningskorn, pointerer han.

- Som landmand skal du altid tænke langsigtet. Vil du undgå udbyttetab og gardere dig mod striber på marken, er gødningskvaliteten ikke til at komme uden om. Gødning er jo en investering i afgrøderne, der handler om, at du skal tildele næring til jorden på den mest hensigtsmæssige måde. Basalt set smider du penge ud på marken for at få et afkast den anden vej. Derfor skal det gøres så optimalt som muligt, hvis du vil opnå det bedst mulige output, siger Michael Lond.

At optimal gødskning stiller krav til produkter såvel som proces, er noget, som Per Kjeldsen fra Valdemarskilde kan nikke genkendende til. På det vestsjællandske landbrug stiller man bl.a. spredebakker ud, så de flere hundrede tons gødning kan fordeles med størst mulig præcision. Ifølge driftslederen letter det samvittigheden at vide, at man hverken over- eller undergødsker til gavn for både miljø og pengepung.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ensartet spredning

For at imødekomme behovet for mere ensartet spredning lancerede Yara i efteråret Yara Plus ? en kvalitetsgaranti, som giver landmanden sikkerhed for optimal gødningskvalitet og ensartet spredning helt ud på 36 meter direkte i marken. Yara Plus-gødninger er garanteret en variationskoefficient på max 15 pct. Det kræver blot, at kravene til opbevaring overholdes, og at der udføres en spredetest inden udkørsel i sæsonen.

Konceptet omfatter samtlige Yara-gødninger, som er håndteret på producentens terminaler i Randers og Vordingborg. På de to terminaler, der udelukkende er bygget til gødningshåndtering, håndteres gødningen nænsomt og professionelt af uddannet personale. Produkterne losses direkte fra skib til transportbånd, hvorfra de opsækkes eller oplagres kortvarigt på bufferlageret. Gødningen opbevares dernæst sikkert og tørt under de rette forhold, indtil den afhentes af grovvareselskaberne og leveres til landmændene. Det sikrer færrest mulige håndteringer og dermed den bedst mulige kvalitet i værdikæden, hele vejen fra fabrikken til marken.