Mængden af digitaliserede dræn har nået nye højder i Danmark, hvor næsten 7000 kilometer drænrør nu er kortlagt digitalt. Droneteknologi kan lokalisere skjulte drænrør.

For over 100 år siden begyndte man at dræne markerne i Danmark, og i dag er omtrent halvdelen af vores landbrugsarealer drænede. For at fungere effektivt skal et drænrør renses og vedligeholdes med jævne mellemrum, men mange drænrør er i forfald, og landmanden kender ikke altid deres nøjagtige placering. Derfor har vedligeholdelsen været en ressourcekrævende opgave, hvor det især har taget tid at lokalisere drænene for nogle landmænd.

Men i løbet af det seneste år har mængden af dræn, der er blevet digitaliseret, taget fart. Tal fra Dansk Dræn Arkiv viser, at mens der i starten af april 2018 var godt 4000 kilometer digitaliserede dræn i Danmark, er der i marts 2019 næsten 7000 kilometer. Ifølge Knud Klausen, der er forretningschef for landbrug hos landinspektørfirma LE34, har teknologiens udvikling gjort det nemmere at få digitale kort, uden det koster en bondegård:

- Det er blevet betydeligt lettere at digitalisere drænkortene, og efterspørgslen på at få det gjort er skudt i vejret. I dag benytter vi ofte gamle håndtegnede kort, som skannes ind, digitaliseres og derefter graver landmanden efter dem. Men med de nye metoder kan vi lokalisere drænene uden overhovedet at skulle i jorden, siger forretningschef Knud Klausen og tilføjer.

- For at gøre det så attraktivt som muligt for vores kunder, har vi også fået automatiseret en stor del af arbejdet med at klargøre de digitale drænkort. For eksempel kan markkort udtrækkes fra et system, som landmanden i forvejen bruger til indberetning med henblik på landbrugsstøtte. Dermed får vi samlet alle de nødvendige oplysninger på én gang, så vi undgår fejl og misforståelser, samtidig med at landmanden får digitaliseret drænkortene af lige præcis de arealer, som han har interesse i, siger han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dronekamera finder skjulte dræn

Det er ifølge vandløbsloven landmanden selv, der skal stå for vedligehold af markens drænrør, så de bevarer deres funktion. Det gælder også, selvom landmanden muligvis ikke ved, hvor i jorden de befinder sig. I 2010 begyndte danske virksomheder for alvor at bruge droner professionelt, og siden da har teknologien på området udvidet anvendelsesmulighederne markant. Hos Danmarks største landinspektørfirma kan man nu lokalisere, hvor drænrørene ligger begravet under overfladen ved hjælp af et multispektralt kamera, der monteres på en drone.

- Vi kan nu overflyve en mark med et multispektralt kamera og præcist lokalisere drænrørene. Det er en kæmpe fordel for mange landmænd, der ikke ved nøjagtigt, hvor drænene ligger begravet, og som måske ellers skulle bruge adskillige timer på at finde dem i forbindelse med eftersyn og vedligehold, siger Knud Klausen.

Med det multispektrale kamera er landinspektøren i stand til at måle områder af lysspektret, der vedrører plantens vækstbetingelser. Afhængigt af eksempelvis vækststadium eller påvirkning fra plantesygdomme afspejles lyset nemlig forskelligt, og gennem analyse af billederne kan specialisterne tydeligt lokalisere karakteristiske drænlinjer i markfladen og derved se, hvor drænene er. Derudover kan oplysninger fra de multispektrale optagelser konverteres til det digitale drænkort, som landmanden kan tilgå fra sin tablet, mobil eller indlagt på traktorens GPS-skærm.

- Mens kornet på marken næsten er modent, men stadig mangler at optage noget vand, er det multispektrale kamera som skabt til at detektere, hvor drænene ligger. Som tommelfingerregel skal droneoverflyvningen finde sted cirka tre uger før høst, forklarer Knud Klausen.