Landmænd står over for mange udfordringer, når det drejer sig om en profitabel drift af deres ejendomme, blandt andet færre produkter til rådighed til at håndtere stigende resistensproblemer. Denne begrænsning er

resultatet af en stadig opstramning af lovgivningen, og udfordringer med at finde

Artiklen fortsætter efter annoncen

nye aktive ingredienser. BASFs nye svampemiddel, Revysol, er det første isopropanol-azol-produkt på markedet. Godkendelsen i EU er en vigtig milepæl for at kunne give landmænd i Europa og i resten af verden et nyt og effektivt værktøj til bekæmpelse af resistens og optimering af udbytterne.

Det skriver BASF i en pressemeddelelse.

- Landmænd er til stadighed på udkig efter innovative og bæredygtige løsninger til forbedring af deres driftsresultater. Revysol giver dem mulighed for at behandle afgrøder mere effektiv, samtidig med at udbyttetab minimeres som følge af ugunstige vejrforhold. Det giver større og mere ens udbytter, og er med til at forbedre indtjeningen, siger Livio Tedeschi, senior-vicepræsident Europa,Mellemøsten, Afrika og CIS i BASF Agricultural Solutions.

Korn er den mest dyrkede afgrøde i Europa, og dækker over 50 procent af det dyrkede areal. Derfor har BASF først søgt registrering til kornprodukter. Revysol er yderst effektivt mod alvorlige sygdomme som septoria og rustsygdomme i hvede og ramularia i byg. Revysol-baserede produkter til brug i korn forventes lanceret i 2019 til 2020-sæsonen, afhængigt af nationale godkendelser. Kommende registreringer vil dække andre vigtige afgrøder så som raps, majs, frugt, vindruer og grøntsager.

- I udviklingen af Revysol, anvendte vi vores viden om svampemidler, lovgivningen og bæredygtighed for at opnå den gode effekt og samtidig leve op til de høje lovgivningsmæssige krav, siger Jürgen Oldeweme, Senior-vicepræsident global produktsikkerhed og registrering i BASFs Agricultural Solutions division.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er meget glade for godkendelsen i EU, da den giver betydeligt momentum for registreringen af Revysol på verdensplan, siger han.

Revysol forventes at blive BASFs nye globale salgssucces inden for fungicider med

et forventet salgspotentiale på over 1 milliard euro. Udover Europa søger BASF om registrering i Asien og Nord- og Sydamerika for mere end 40 afgrøder. Det aktive stof vil blive anvendt i kundetilpassede formuleringer, der vil give landmænd i hele verden bedre mulighed for at beskytte deres afgrøder under forskellige vækstbetingelser.