Klimamodeller skal måske laves om efter opdagelse af klodens nye grønne farve. Analyser viser, at landbrugsafgrøder udgør mindst 33 procent af den øgede mængde grønt på kloden.

Forskerne har i flere år kunnet se på satellitbilleder, at jordens samlede bladareal er vokset. Det vil sige, at områder med planter og træer, der har grønne blade, er blevet mere frodige og tilvoksede. Indtil nu har forskerne ment, at det primært var resultat af, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren har boostet fotosyntesen og dermed haft en gødskningseffekt på klodens planter og træer, skriver Københavns Universitet.

Nu har et internationalt hold af forskere påvist, at en stor del af den øgede mængde grønt på verdenskortet består af landbrugsafgrøder, skriver Københavns Universitet.

- Vores resultat svækker den fremherskende teori om, at det er øget CO2 i atmosfæren, som er styrende for, at kloden er blevet grønnere. Meget peger på, at det er landbrugsområder i enkelte lande, som har haft afgørende betydning. Og det kommer bag på os, fordi vi havde regnet med at finde den største øgning af grønt i skovarealer fordelt over kloden, siger professor Rasmus Fensholt fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Rasmus Fensholt er med i forskergruppen, der ved hjælp af bedre satellitdata og bedre analysemetoder har undersøgt årsagerne til, at Jordens bladareal er vokset med cirka 5,5 millioner kvadratkilometer om året fra 2000-2017. De nye analyser viser, at landbrugsafgrøder i form af grønsager og frugt udgør mindst 33 procent af den øgede mængde grønt på kloden og dermed er den største enkeltfaktor.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kina og Indien dyrker intensiv

Det skyldes i høj grad, at Indien og Kina har intensiveret deres landbrugsproduktion de senere år. De to lande tegner sig tilsammen for en tredjedel af den samlede "forgrønnelse" af Jorden, selvom de kun sidder på ni procent af klodens bevoksede areal. Og det er denne asymmetri, der ifølge forskerne sår tvivl om, hvor stor effekt, CO2 egentlig har på plantevæksten i global skala.

- Hvis den grønne udvikling var resultat af CO2-effekten, ville man se en mere ligelig fordeling på klodens arealer. I stedet kan vi se, at den øgede mængde grønt er koncentreret i små geografiske områder, der næsten flugter med landegrænserne, forklarer Rasmus Fensholt fra Københavns Universitet.

Forskningen viser også, at den øgede mængde grønt fra landbruget ikke skyldes CO2-gødskningseffekten, men faktorer som hurtigvoksende hybridsorter, frø af bedre kvalitet, kunstvanding og mekanisering.

I og med træer og planter spiller en vigtig rolle for absorberingen af CO2 i atmosfæren, har forskerne også regnet med, at der fulgte en klimamæssig gevinst med klodens grønne udvikling. Jo flere grønne blade, desto mere CO2 bliver absorberet. Men størrelsen af den gevinst er nu skrumpet.

- En grønnere klode lyder umiddelbart godt, fordi det betyder, at vi binder mere kulstof i vegetation. Men siden den øgede mængde grønt består af afgrøder, går en stor del af klimagevinsten fløjten, idet grøntsagerne bliver høstet, og CO2en dermed frigives. Træer kan derimod holde på CO2 i mange årtier, helt indtil de enten rådner eller bliver brændt afhængigt af brugen, forklarer Rasmus Fensholt.

Ny viden om C02

De nye resultater vil forhåbentlig være med til at forbedre de matematiske modeller, der forudsiger hvordan klimaet vil udvikle sig, lyder det fra Rasmus Fensholt.

- Den rolle som landbruget spiller i vores globale vegetation, er meget vigtigere for de fremtidige klimascenarier, end vi havde forestillet os. Resultatet piller ved vores forståelse af menneskets indflydelse på, hvor meget CO2, der bliver bundet i Jordens vegetation, og hvor meget der dermed er bundet i atmosfæren. Det er en viden, som kan bidrage til mere præcise forudsigelser af klimaforandringernes indflydelse på klodens økosystemer, siger Rasmus Fensholt.