Formandskaberne for Landbrug & Fødevares Økologisektion og Økologisk Landsforening har sammen drøftet et forslag til en ny model for indkøb af ikke- økologisk kvælstofgødning. Modellen er lige nu til diskussion i foreningernes folkevalgte baglande med henblik på at afklare, om det kan være et fælles forslag fra foreningerne til ministeriet. Ambitionen er at have et fælles forslag klar til december. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.
Modellen bygger på et princip om, at ethvert indkøb af ikke-økologisk kvælstofgødning forudsætter, at der er et godt økologisk sædskifte på gården, og at det skal gøres mere interessant at vælge restprodukter frem for konventionel husdyrgødning.
Hans Erik Jørgensen vil på dagens Årsmøde for Landbrug & Fødevarers Økologisektion (d. 25. oktober, red.) fortælle mere om det fælles forslag, men forklarer allerede nu, at der i modellen er forslag om at stille krav til andelen af kvælstoffikserende afgrøder i sædskiftet, så snart der indkøbes ikke-økologisk kvælstofgødning, og at restprodukterne ikke skal medregnes i opgørelsen over, hvor meget ikke-økologisk kvælstof, der indkøbes til gården:
- I modellen foreslår vi også, at hvis gården køber gødning fra biogasanlæg, så giver det plads til et lidt større indkøb af ikke-økologisk husdyrgødning, siger Hans Erik Jørgensen.
Forskel på gødning
Ikke-økologisk husdyrgødning, der købes ind fra et biogasanlæg stilles anderledes, fordi restprodukterne i mange tilfælde kommer forbi biogasanlæggene, inden de kommer ud til landbruget. Det er derfor vigtigt at give biogasgødningen en særlig stilling, hvis der skal flere restprodukter ud til økologerne. Samtidigt har biogasanlæg en positiv sideeffekt i forhold til klimaet.
- Hvis der er opbakning til forslaget, vil der også komme et absolut loft på, hvor meget ikke-økologisk husdyrgødning, der må købes ind, siger Hans Erik Jørgensen.
Det har der ikke været de seneste par år, forklarer Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening:
- Og i og med, at vi ser, at det er der et stigende antal økologer, der har benyttet sig af, har vi været nødt til at reagere på den del.
Forslaget lyder på max 60 kg. udnyttet N/ha fra ikke-økologisk husdyrgødning, hvoraf mindst 20 kg. kommer fra gødning fra biogasanlæg. Økologer, der kun køber ubehandlet ikke-økologisk husdyrgødning, vil derfor med forslaget kun kunne købe 40 kg. udnyttet N/ha, men kan uhindret fylde op med restprodukter som gødning.
Både Landbrug & Fødevarers Økologi-sektion og Økologisk Landsforening har lagt vægt på, at det er et forslag, der styrker fokus på det gode, økologiske sædskifte.
- Og det er vigtigt at have som udgangspunkt for en sund, økologisk drift. Ligesom modellen også gerne skal gøre det mere interessant for økologerne at efterspørge restprodukter fremfor ikke-økologisk husdyrgødning, siger Per Kølster.
Hans Erik Jørgensen supplerer:
- Det har også været vigtigt, at modellen indeholder et godt alternativ til landmænd i husdyrfattige egne samtidigt med, at der kommer et øvre loft for, hvor meget ikke-økologisk husdyrgødning, der kan købes ind, og at modellen lægger skinnerne ud til en gradvis afvikling af den ikke-økologiske husdyrgødning i takt med, at adgangen til restprodukter bliver bedre.
Både formanden for Landbrug & Fødevarers Økologisektion og Økologisk Landsforening mener, det er et godt forslag og håber på, at modellen får en positiv modtagelse i baglandet.
