Kontrolregimet er tilsyneladende ændret - og det burde medføre, at landmand Peter Eliassens sag genoptages. Sådan begynder chefjurist Nikolaj Schulz fra Bæredygtigt Landbrug sit debatindlæg. Han skriver endvidere:
- Landmand Peter Eliassen fra Thy er blevet trukket cirka 2/3 af sin grønne støtte, fordi hans MFO-efterafgrøder ikke voksede tilstrækkeligt frem. Sagen er påklaget af Bæredygtigt Landbrug og ligger nu i Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Nu er kontrolregimet tilsyneladende markant ændret. Det fremgår af Landbrugsstyrelsens nyhed fra 31. august 2018, at: "i år vil vi i kontrollen fokusere på, om efterafgrøderne er veletablerede. Det betyder, at vi vil vurdere, om der er sået en efterafgrøde efter almindelige driftsmæssige principper og forhold, og om efterafgrøden fremstår veletableret og jævnt fordelt over hele arealet".
Ifølge nyheden er Landbrugsstyrelsens begrundelse sommerens tørke og den senere såningsfrist. Det er et skridt i den rigtige retning, fordi Landbrugsstyrelsen har indset, at man fornuftsmæssigt ikke kan kræve, at afgrøder - heller ikke de pligtige MFO-efterafgrøder - skal have en bestemt tilvækst. Konsekvensen efter den hidtidige praksis er, at landmanden trækkes i sin støtte, hvis planterne ikke var vokset tilstrækkeligt frem, uanset om han havde overholdt alle almindelige driftsmæssige principper. Hvis Peter Eliassens sag var blevet vurderet ud fra den nye praksis, så ville der med stor sikkerhed aldrig være trukket en eneste krone fra ham.
Landbrugsstyrelsen går i den rigtige retning, men styrelsen glemmer at oplyse, at ændringerne er en praksisændring - en vigtig én af slagsen endda. Landbrugsstyrelsen begrunder i sin nyhed, at den tørre sommer er årsagen. Det er selvfølgelig rigtig, at sommeren i år har været tør, men oplysningen er irrelevant. Hvis oplysningen var relevant, så burde de seneste to-tre års våde somre med tilsvarende fristforlængelser allerede dengang have ført til, at praksis blev ændret til, at kontrollen skal fokusere på, at landmanden har "sået en efterafgrøde efter almindelige driftsmæssige principper". Med andre ord er der tale om en praksisændring, og vejret er irrelevant.
Der er stadig en lille smule malurt tilbage i bægeret. Af nyheden fremgår det, at: "efterafgrøden fremstår veletableret og jævnt fordelt over hele arealet". Hvis der er sået en efterafgrøde efter almindelige driftsmæssige principper, så er det ikke lovligt at lægge vægt på, hvorvidt den rent faktisk vokser frem. Der er ikke noget retsligt kriterie, der kan begrunde, at myndigheder må sanktionere, fordi en plante ikke har haft en tilstrækkelig vækst.
Formuleringen kunne udlægges som et forsøg på at sløre, at der rent faktisk er sket en meget betydelig praksisændring.
Den nye praksisændring betyder, at danske landmænd ikke skal frygte helt så meget som tidligere. Og for Peter Eliassen - ja, så burde den nye praksisændring medføre, at Landbrugsstyrelsen genoptager hans sag - og giver Peter Eliassen sin fulde støtte.
