LandboUngdom lover underholdning for hele familien, når der lørdag den 8. september er pløje-stævne, hvor deltagerne har mulighed for at pløje sig til danmarksmesterskaberne senere på efteråret.

Stævnet finder sted på Katrineholm ved Fuglebjerg på Sydsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der pløjes i de sædvanlige klasser med standard og vendeplov, men som noget nyt er der også mulighed for at deltage i farmklassen, hvor ikke alle dele behøver at være originale. På www.landboungdom.dk kan man se reglerne for at deltage i alle tre kategorier, lyder det i en pressemeddelelse fra LandboUngdom.

Det er Dansk Veterantraktorklub, Midt- og Vestsjællands LandboUngdom og Nordsjællands LandboUngdom, som står bag arrangementet, hvor både veteran- og ungdomspløjere kan deltage.

DM i pløjning finder sted i Løkken i weekenden 27.-28. oktober.