Den 3. august kunne man på Bregentved Gods i det Østsjællandske afslutte en historisk tidlig høst af de 2.650 hektar jord agerjord med korn.

- Udbytterne i vintersæden er bedre end forventet og ligger på et acceptabelt niveau, fortæller Lars Erik Nielsen, driftsleder på Bregentved Gods.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han bemærker dog, at udbytterne ligger under fem års snittet for bedriften. Eksempelvis skuffede vårbyggen med et gennemsnitlige udbytte på 3,6 ton sammenlignet med fem års snittet på 7,4 ton.

Hveden i år ligger på 6,9 ton i snit, hvor fem års snittet er 9,3 ton. Dog ligger rapsen i høsten 2018 på 4,1 ton, hvor fem års snittet er 4,6 ton.

- Den tidlige høst, har samtidigt været en let og hurtig høst, fortæller den sjællandske driftsleder, som nu kan se frem til den næste høst, som er roeoptagningen af de 610 hektar med sukkerroer på Bregentved Gods.

I filmklippet herover kan du se godsets fire mejetærskere høste hvede, tirsdag den 31. juli.