Højgaard ved Skanderborg fik skudt høsten igang søndag den 24. juni i vinterbyggen, hvor de første 2,2 hektar ud af 220 hektar vinterbyg blev høstet.

- De 2,2 hektar vinterbyg ligger på en sydvendt skråning på noget let jord, hvilket har været grunden til, at vi begyndte høsten her, fortæller Martin Staal fra Højgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De øvrige hektar med vinterbyg forventer Martin Staal, at der bliver høstet i slutningen af den kommende uge.

- Det er mange år siden, at vi sidst har været så tidligt ude med mejetærskeren hos os, men for fire år siden begyndte vi den 25. juni, så det er tæt på i år fortæller han. På Højgaard dyrkes der hovedsageligt korn og raps og sammen med en nabo i et maskinfællesskab kommer mejetærskerne over knap 800 hektar jord i høsten 2018.

Vandprocenten lagde på 15 procent og udbyttet ligger på cirka seks ton pr. hekar.

- Det er ikke så dårligt på denne jordtype, og generelt ser det kke ser ud til at være skuffende udbytter i hverken vinterbyggen eller rapsen på bedriften.