Der er gode nyheder for både forbrugerne, miljøet og landbruget, når Det Nationale Bioøkonomipanel kommer med dets anbefalinger til regeringen i dag. Panelets vision for anbefalingerne er, at landmændene kan skifte eksempelvis importerede sojaskrå ud med græs inden for fem år.
Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Fremtidens protein kan komme fra bl.a. muslinger, insekter, græs, tang og overskud fra fødevareproduktionen. De kan erstatte nogle af de proteinkilder, vi typisk anvender i dag. Ved at omlægge majs- og kornmarker til græsmarker kan der ved hjælp af bioraffinering af græsset skabes både mere foder til husdyrene per hektar opdyrket areal og kvælstofudledningen vil reduceres.
- Det Nationale Bioøkonomipanel har fat på en dagsorden, der både kan gøre det billigere og grønnere at producere de proteiner der skal til for at få foder og mad nok til verdens befolkning. Regeringen åbner nu en pulje, der er med til at fremme den grønne bioøkonomi, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Særordningen på 25 mio. kroner under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i juni måned. Ordningen kan bruges til f.eks. fodringsforsøg og udvikling af bioraffineringsanlæg.
Miljøvenlig afgrøde
Græs er nemlig en miljøvenlig afgrøde, fordi græs er bedre til at omsætte næringsstoffer end majs- og kornafgrøder, hvilket betyder at der ikke er et overskud af næringsstoffer der forurener vandmiljøet. Græs kan dyrkes intensivt stort set uden brug af pesticider, hvilket kan gøre græsset velegnet på arealer, hvor der er grundvandsinteresser. For at skabe et markedstræk efter mere miljøvenligt græs er der behov for at der opbygges en forarbejdningssektor, der kan omdanne græsset til 3 produkter: proteinkoncentrat, biogas og kvægfoder. Ligesom olieraffinaderier, der omdanner råolie til benzin, kemikalier, nylon mv.
Der anvendes store mængder protein til husdyrfoder i Danmark. I dag kommer en stor del af det protein fra sydamerikanske sojamarker. For at producere den mængde soja, som importeres til Danmark, anvendes der et areal i Sydamerika, der svarer til ca. 25 procent af det danske landbrugsareal. En del af dette protein kan i stedet komme fra danske råvarer, som hestebønner, muslingemel, græs, insekter og overskud fra fødevareproduktion.
