- Konsekvenserne ved et forbud var helt uoverskuelige, og ville have kostet de danske og europæiske landmænd milliarder. Vi havde naturligvis håbet på en længere godkendelse, men fem år er bestemt bedre end det alternativ, der på et tidspunkt var ved at tegne sig, siger Torben Hansen.

Den nye godkendelse skete med kvalificeret flertal, idet 18 lande stemte for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg er en smule trist og uforstående overfor, at så mange lande ikke anerkender EU's eget fødevareagentur, EFSA's, vurdering af stoffet.

- Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer.

For langstrakt

Midt i lettelsen er Torben Hansen dog også skuffet over, at processen med godkendelsen har været så langstrakt.

- Jeg er en smule trist og uforstående overfor, at så mange lande ikke anerkender EU's eget fødevareagentur, EFSA's, vurdering af stoffet. Det er frustrerende, siger Torben Hansen.

Han håber, at man i løbet af de kommende fem år får tilvejebragt et endnu sikkert fagligt grundlag for at vurdere stoffet.

Torben Hansen understreger, at godkendelsen ikke ændre på, at de danske landmænd også fremover vil bruge glyphosat og andre plantebeskyttelsesmidler med den største omhu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil forstsat følge vores mantra, som siger, at vi skal sprøjte så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Det er dansk landbrug kendt for i udlandet, og sådan bliver det også fremover, fastslår han.