Et nyt forskningsprojekt skal på én gang beskytte vores grundvand, søer og fjorde mod nitratforurening, og give mulighed for at gøde optimalt

Udvaskning af nitrat fra landbrugsarealer til vores vandmiljø medvirker til algeopblomstring og iltsvind i have og søer, og i nogle tilfælde ender så meget af det i vores grundvand, at det ikke er godt drikkevand. Men gødning er uundværligt for landbruget, så det er en vigtig opgave at finde en metode til både at sikre høj landbrugsproduktion og lav miljøpåvirkning.

Det kan blandt andet gøres ved sætte målrettet ind på de marker, hvor risikoen for udvaskning af nitrat er størst.

Og det er målet med det nye forskningsprojekt rOpen (Open landscape nitrate retention mapping), som netop er skudt i gang. Bag projektet står en række institutter på Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt blandt andre Seges og GEUS.

Fra sandkasse til lerjord

Baseret på tidligere resultater er forskerne de seneste år blevet klogere på, hvilke mekanismer, der styrer udvaskningen af nitrat fra markerne til vandmiljøet. De ved, at udvaskningen i høj grad er styret af variationen i geologien og beliggenheden af dræn, som er lagt i jorden af mennesker.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Problemet er blot, at de eksisterende målemetoder ikke kan levere den nødvendige detaljeringsgrad til opbygningen af en effektiv model over mekanismerne. Derudover mangler der tilstrækkelig viden om, hvilke data der skal indsamles, og hvordan disse skal håndteres.

- Man mangler detaljerne i forhold til, hvordan jordlagenes sammensætning varierer. Dette er enormt bestemmende for, hvordan vandet løber nede i jorden, og dermed for, hvordan udvaskningen af nitrat forløber, siger Esben Auken, der er professor på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og leder af forskningsprojektet.

- Jordtyperne kan variere ned på hektarniveau. Du kan stå i en sandkasse, bevæge dig 50 meter, og så står du oven på lerjord, tilføjer han.

Nye instrumenter skal i marken

rOpen vil udvikle nye geofysiske instrumenter, som kan kortlægge undergrunden på en mark på en skala af få meter, og dermed give en meget mere detaljeret viden om de forskellige geologiske forhold, der har indflydelse på nitratudvaskningen. Forskerne vil også udvikle instrumenter til kortlægning af eksisterende tegldræn og udvikle nogle modelleringsprincipper, som kan håndtere de store datamængder, der bliver indsamlet, og simulere, hvordan vandet flyder i jordlagene.

Projektet går også ud på at udvikle et elektromagnetisk system, som kan blive trukket hen over jorden og kortlægge de forskellige typer jordlag.

Som GEUS administrerende direktør Flemming Larsen udtrykker det:

- Der er behov for at forbedre vores viden med hensyn til omsætning af nitrat i de terrænnære lag, og den geologiske variations betydning for omsætningen. Derfor deltager vi i dette projekt.

Flemming Larsen er udpeget som leder af projektets styregruppe.

Miljø og landbrug

Seges deltager på grund af muligheden for at producere kvalitetsafgrøder, samtidig med at der tages hensyn til miljøet.

- På sigt skal projektets resultater give landmændene bedre viden om, hvor stor risikoen er for, at der udvaskes nitrat fra markerne. Dermed kan de dyrke jorden optimalt, hvor risikoen for nitratudvaskning er lille, og vælge virkemidler til reduktion af nitratudvaskningen, hvor risikoen for udvaskning er størst, siger Hans Roust Thysen, som er afdelingschef for Anlæg & Miljø.

Professor Esben Auken lægger vægt på, at projekt rOpen er interdisciplinært.

- Ved at kombinere viden fra de forskellige faglige tilgange får vi en unik mulighed for at udvikle nye værktøjer. Dette skal føre til videnbaseret udpegning af områder, hvor risikoen for nitratudvaskning er større eller mindre. Det er meget vigtigt, at udpegningen er til gavn for både landbruget og miljøet. De udviklede metoder og instrumenter er desuden generiske, og vil kunne udnyttes i relaterede områder som forureningskortlægning, geoteknik og klimasikring, siger Esben Auken.