Hvordan kommer man over til et mere reduceret tidsforbrug i marken? Skal ploven og rotorhavesættet sælges, så man straks kan gå igang med No-Till dyrknings-strategien?
- At praktisere NoTill er ikke noget, man bare hopper over i, og dermed tror, at den hellige grav er velforvaret, fortæller Arne Gejl, rådgiver og produktspecalist hos Stroco Agro ApS, som blandt andet er den danske Horsch importør, som både producerer maskiner til No-till og reduceret samt pløje dyrkningssystemer.
- Det er en årelang proces, der indbefatter, at al halm bliver på marken og nedmuldes i kombination med efterafgrøder og et meget sundt sædskifte, hvor man ikke må gå på kompromis, fortæller Arne Gejl, som til dagligt beskæftiger sig med såteknik og dyrknings-strategier.
- Hos Stroco Agro sælger vi ikke bare maskinerne, vi rådgiver også om dyrknings-strategier, for det er nemlig ikke bare sort og hvidt. Det er ofte en vurderingssag fra bedrift til bedrift, fra landmand til landmand og fra mark til mark.
Organisk materiale
Et af de vigtigste værktøjer ved reduceret jordbearbejdning er spaden, hvor man konstant vurderer marken ud fra jorden struktur.Har man fjernet halmen konsekvent i en årrække og ikke tilført marken organisk materiale overhovedet, måske ved et meget ensidigt kornsædskifte har man typisk en jord uden liv.
- Denne type jord behøver noget stål fra plov eller harve ved etableringen for at sikre planternes rødder kan komme i dybden og afsøge efter næringsstoffer og vand i tørre perioder. I våde perioder vil den døde jord omvendt være i fare for sammenslemning ved ikke at afdræne, og planterne dør af iltmangel, fortæller Arne Gejl.
- Det er vigtigt med en fjedrene måtte i hele muldlaget som er fuld af liv med regnorme, der kan hjælpe med omsætningen af snittet halm og efterafgrøder. Der skal være fri adgang for rødderne dybere ned i jorden, så man får en sund og frugtbar jord, som kan dræne sig selv, fortæller Arne Gejl.
- Det gælder om at få jorden gearet til at klare sig selv, og få ormene til at arbejde for os i jorden. De første år kan det kræve, at man går forholdsvis kraftigt til værks med en stubharve, mens man senere kan nøjes med en øverlig bearbejdning - det kommer også an på forfrugten igennem det sunde sædskifte, og hvilken afgrøde der skal etableres på marken.
Arne Gejl påpeger desuden, at man skal have en sund indstilling til at behandle jorden ordentligt. Et meget billigt etableringskoncept kan hurtigt sættes over styr hvis udbyttet udebliver i den anden ende.
Is i maven
Hos Klitgaard Agro hos Michael Bundgaard er man på vej fra 17 års reduceret jordbearbejdning til No-Till konceptet, og den nordjyske landmand kan fortæller, at det først og fremmest kræver is i maven og modet til at lave fejl i marken, som er det allerførste skridt på vejen mod den anderledes dyrkningsform.
- Modet til at lave fejl er ekstremt vigtigt, da man de første år ikke skal forvente en udbyttefremgang - tværtimod går udbyttet tilbage de første år, indtil jorden er i den kondition, som er nødvendigt for den alternative dyrkningsform, fortæller Michael Bundgaard.
- Man skal ikke forvente, at man kan hoppe direkte fra ploven og rotorharven til strigle og no-till såmaskinen - hvis jorden ikke er i den rette kondition, tager det flere år at lande på samme udbytte, som før, og det kræver is i maven. Mange vil helt sikkert droppe ideen efter det første år, da udbytterne måske halveres, men har man først sagt A, skal man også kunne turde sige B, som ofte er tålmodighed og endnu mere tålmodighed.
