Hvis Danmark i fremtiden skal producere korn i verdensklasse, kræver det, at landmændene bruger al den gødning, man har fået lov til med landbrugspakken. Det mener formand for Kolding Herreds Landbrugsforening, Hans Damgaard.

- I Danmark skal vi igen til at producere førsteklasses korn. Men det kræver, at landmændene udnytter den ekstra gødning, de nu er blevet tildelt, for korn af superliga-klasse kommer ikke af sig selv, lyder det fra formanden for Kolding Herreds Landbrugsforening, Hans Damgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Får vi ikke omsat den ekstra mængde kvælstof til blandt andet at øge kornets proteinindhold, kan vi ikke leve op til det, landbruget har lovet, og vores udregninger kan ikke indfries,

Hans Damgaard, formand for Kolding Herred Landbrugsforening

Der er de seneste mange år blevet brugt enorme resurser fra landbrugets side for at synliggøre problemet omkring undergødskning af afgrøderne på danske marker, og gang på gang er politikerne af mange aktører blevet fagligt oplyst om konsekvenserne af de danske kvælstofnormer.

- Derfor er det for mig uforståeligt, at så mange i erhvervet nu nærmest står i kø for at fortælle, at de ikke kommer til at bruge den ekstra gødning, de er blevet tildelt. Det er jo netop den gødning, som skal bedre kvaliteten af vores afgrøder samt øge udbytterne til gavn for landbruget og det øvrige samfund. Ifølge Landbrug og Fødevarer vil alene ændrede gødningsnormer i Landbrugspakken forbedre landbrugets økonomi med omkring 2,2 milliarder kroner årligt og sikre cirka 4.800 arbejdspladser i fødevareklyngen, påpeger Hans Damgaard.

En fælles forpligtelse

- Får vi ikke omsat den ekstra mængde kvælstof til blandt andet at øge kornets proteinindhold, kan vi ikke leve op til det, landbruget har lovet, og vores udregninger kan ikke indfries. Vi har derfor i fællesskab en forpligtelse til på bedste faglige vis at forsøge at levere varen. Så kan de politikere, som har bakket erhvervet op, se, at det ikke var forgæves ? omend det har kostet en dygtig minister. Der vil altid være enkelte tilfælde, hvor ikke hele N-kvoten bruges. Men det er dog min opfordring, at vi alle gør vores ypperste for at øge udbyttet samt proteinindholdet i kornet til gavn for såvel planteavleren som husdyrprocenten, siger KHL-formanden.

Hans Damgaard glæder sig til at skulle avle korn med højere proteinindhold, selvom han er bevidst om, at gevinsten i form af mere protein i kornet måske ikke viser sig allerede i år. Vejr og vækstforhold spiller også ind, og der er tæret på jordens resurser gennem mange år, men jo tidligere, landmændene kommer i gang med at øge kvælstoftildelingen, jo før vil resultaterne vise sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLG vil belønne højt proteinindhold

Udsigterne til dansk korn med højere proteinindhold har også vakt DLG?s interesse:

- DLG har meldt ud, at man fra den kommende høst vil ?belønne? korn med højere proteinindhold. Jeg regner bestemt med, at DLG opererer med et tillæg til gavn for landmanden og ikke et fradrag for korn, der ikke når et bestemt proteinindhold. Uanset om der handles med en grovvarevirksomhed eller landmænd imellem, bør man altid få sit korn analyseret, så man kender sin kvalitet og kan prissætte den. Vi skal alle bidrage til, at dansk korn igen bliver en eftertragtet højværdivare på verdensmarkedet, siger Hans Damgaard.