Kålbrokken finder fodfæste alle steder, og antallet af inficerede arealer stiger støt, se figur 1. Dette skyldes flere forhold: Der findes ingen kemiske bekæmpelsesmidler og heller ingen enkel og skudsikker foranstaltning mod kålbrokken. Samtidig er der kun én racespecifik resistens, der anvendes i alle de markedsførte resistente sorter. Potentielt lurer katastrofen!
Kålbrok angriber, ud over rapsen, også en bred vifte af andre arter - herunder kål, radise, sennep og hyrdetaske samt andre korsblomstrede ukrudtsarter. De mange værter er dog ikke det største problem. Det største problem er kålbrokkens hårdførhed. Kålbroksporer kan overleve i jord op til 30 år og gå gennem tarmkanalen på en fugl og stadig være aktive. I laboratorietest vil vi kunne genfinde spiredygtige sporer i op til 70 år efter et angreb. Kålbroksporer har en unik spirehvile, og derfor er sygdommen så svær at blive kvit. Se kålbroks livscyklus i figur 2.
? En gang kålbrok er lig altid kålbrok?
Derfor kan vi desværre konstatere: En gang kålbrok er lig altid kålbrok!
Heldigvis er der dog en række ting, man kan gøre for at reducere skadevirkningerne af kålbrok.
I Agro, der udkommer fredag den 13. maj kan du læse mere om hvilke ting, det er.
Men allerede nu kan du læse artiklen ved at klikke her:
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.
