Det var ikke kun dollarsvækkelse der generede den europæiske kornpris. EU opjusterede udbytteudsigterne for hvede til kommende høst fra 5,7 tons pr. hektar i marts til nu forventet 5,85 ton pr. hektar. Det skriver Jyske Markets i deres afgrødekommentar.

Vejrforholdene har i foråret været ideelle for både vintersæden og tilsåningen af vårsæd. Selvom det mest minder om vintervejr her i Danmark, så har temperaturerne for Tyskland, England, Frankrig og store dele af Spanien været omkring normalt. Ned-børsmængderne har været lidt over normalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De forventede hvedeudbytter er trods opjusteringen fortsat under sidste års niveau på cirka 6,20 tons pr. hektar. I notatet udtrykkes bekymringer for kornmarkene i dele af Polen og Ukraine, der efter en i forvejen ufavorabel vinter ikke har modtaget nok nedbør i løbet af foråret.