Udbytte og rationalitet er vigtige fokusområder i markdriften hos Driftsfællesskabet Stougaard I/S i jagten på at forbedre indtjeningen. Driftsfællesskabet Stougaard I/S er beliggende syd for Glamsbjerg på Fyn, hvorfra de driver cirka 1.750 hektar, og jorden er fordelt i større blokke med afstande op til 12 til 17 kilometer for de marker, som er længst væk, oplyser Jørgen Stougaard. Han er den ene af ejerne i driftsfællesskabet, som har fire driftsgrene tilknyttet - planteavl, maskinstation, slagtesvineproduktion og vognmandsforretning.
- Den måde vi har valgt at drive vores planteavl på, er fokus på at avle mest muligt og dernæst, at det foregår i blokke, for at det bliver rationelt, fortæller Jørgen Stougaard.
Til at vurdere og optimere markerne fra år til år benytter de sig blandt andet af Driftsanalyser, et redskab de har benyttet i 25 år.
Bedriften har ligeledes meget fokus på registreringer, og følger deres omkostninger tæt.
- Der er forskel på, hvad der er smart at have, og hvad der kan betales sig eller prioritere at have, fortæller Jørgen Stougaard.
I Agro, der udkommer i dag fredag den 11. februar kan du læse mere om driften af Driftsfællesskabet Stougaard I/S.
Du kan læse artiklen gratis her: