Klimarådet anbefaler, at målsætningen på 40 pct. for reduktion af drivhusgasser fastholdes, og landbruget ikke friholdes, da der er samfundsøkonomisk værdi og væsentlige synergieffekter i at reducere udledningen fra landbruget, skrev Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, i Jyllandspostens kronik 1. december.
Endnu en gang oplever vi, at gode folk i offentlige råd kaster sig ud i en diskussion på nogle præmisser, de ikke selv har tilvejebragt, men helt ukritisk har adopteret fra andre forskningsinstitutioner - i dette tilfælde Naturstyrelsen og Aarhus Universitet.
Klimarådet med en tidligere økonomisk overvismand som formand burde indse, at det såkaldte klimaregnskab - herunder CO2-balancen - kræver inddragelse af både "indtægter" og "udgifter". Men så vidt er Klimarådet endnu ikke kommet.
Klimarådet nøjes med slogans om, at "bønder, biler og boliger", der ligger uden for EU's CO2-kvotesystem for udledning af klimagasser, skal pålægges en reduktionsforpligtelse på "op imod 40 pct. i 2030."
Klimarådet mener, at transportområdet skal have "bedre rammevilkår", og boligområdet skal have "store, langsigtede renoveringsinvesteringer". Men landbruget skal bare reducere udledningerne, for det finder Klimarådet nu engang "billigst for samfundet", og så påstås det at have "gavnlige synergieffekter for miljøet".
Hvorfor er det i øvrigt ikke landbruget, der skal have "bedre rammevilkår", og transportområdet, der bare skal gavne miljøet ved at "reducere udledningerne"?
Klima-gas
Klimarådet konstaterer, at landbruget udleder en masse klimagas (metan) fra fordøjelsen hos kvæg og andre landbrugsdyr. Nå-ja, men kloden rummer jo andet end kvæg og andre landbrugsdyr, og alle de andre milliarder af skabninger med to eller flere ben bidrager vel også med metan, der er 25 gange så slemt som CO2. Det er vel delvis en grundbetingelse for livet.
Videre fremhæves, at når gødning spredes på marken, omdannes en del af kvælstoffet i gødningen til lattergas, der er næsten 300 gange så slemt som CO2.
Det lyder ikke godt, men hvad betyder det i praksis? "En del af kvælstoffet" kan jo betyde hvad som helst fra meget til ingenting, og de forskellige gasser har vidt forskellig levetid i atmosfæren, inden de omdannes til noget andet.
Gad vide, hvordan de overlevede i de gode gamle dage, hvor gødning fra både dyr og mennesker blev spredt på jorden?
Det går for vidt at kommentere alle de påstande, som Klimarådet genfortæller fra en lille gruppe "eksperter", der har fået patent på at diktere, hvordan hele økosystemet virker inden for Danmarks grænser.
Havde Klimarådet lyttet til vore naboer på den anden side af Øresund, ville fortællingen have været en anden. Så ville det være afsløret, at et regnskab består af både indtægter og udgifter. Så ville Klimarådet have opdaget, at de specielle danske kvælstofrestriktioner gennem to årtier ikke kun har belastet udbytte og kvalitet af landbrugets produktion og kostet samfundet mindst 100 mia. kroner. Restriktionerne har også skadet klimaet!
Klima-pris
Afgrødernes underforsyning med kvælstof har nemlig også haft en pris i CO2-regnskabet: Danmark har udledt ekstra 5 - 6 mio. tons CO2 til atmosfæren på grund af afgrødernes kvælstofmangel. Det hænger sammen med, at planterne udpiner jordbunden.
Så de kvælstofnormer, som "eksperterne" har rådgivet politikerne til at indføre af hensyn til vandmiljøet, har altså ikke kun kostet 100 mia. kroner på samfundsregnskabet. De har også kostet 5 - 6 mio. tons CO2-ækvivalenter på klimaregnskabet. Men de har ikke gavnet vandmiljøet ifølge miljømyndighedernes egne tilstandsrapporter.
Kvælstofbegrænsningen har med andre ord været en lose-lose-situation.
Mangelfuldt klimaregnskab
Klimarådet omtaler kun landbrugets udledning af klimagas, hvorimod jordbrugets helt unikke evne til at binde CO2 i jordbunden forbigås i tavshed, for det har Naturstyrelsen med kontraktforbundne eksperter ikke haft interesse i at informere Klimarådet om.
Det er imidlertid en kendsgerning, at langvarige analyser i Sydsverige under forhold, der matcher de danske, viser, at der gennem fotosyntesen bindes op til 1,7 kg kulstof (C) for hvert kg kvælstof (N), der tilføres landbrugsafgrøderne i kunstgødning.
Kalkuleres forsigtigt med en respons på 1 kg C (svarende til 3 - 4 kg CO2) pr. kg tilført N i kunstgødning, betyder det, at kvælstofnormerne siden deres indførelse i 1998 har betydet en ekstra belastning af klimaregnskabet på 5-6 mio. tons CO2-ækvivalenter. Det burde da interessere Klimarådet.
Landbruget kan forbedre
Et vigtigt redskab til at forbedre CO2-regnskabet er således at dække planternes gødningsbehov, så de kan hente CO2 ud af atmosfæren og bringe det tilbage i den danske muld.
Derved kan klimaregnskabet forbedres med 1,0 - 1,5 mio. tons CO2-ækvivalenter pr. år.
Men det forudsætter, at politikerne lytter til planterne i stedet for Naturstyrelsens eksperter.
Og hvis de alligevel vil lytte til eksperter, bør de satse på nogle, der er uafhængige.
