KOMMENTAR. Hver sjette landmand, der kontrolleres, har ifølge Danmarks Radio ulovlige sprøjtemidler.
Det viser en aktindsigt, som DR har fået hos NaturErhvervstyrelsen.
Det er en nyhed, som kan formidles på flere måder. Man kan for eksempel spørge i NaturErvervstyrelsen, hvad det er for overtrædelser, som finder sted. Hvor stor en del af overtrædelserne skyldes for eksempel en formel fejl, fordi et middel har fået nyt nummer eller ny label og derfor formelt er ulovligt, men ikke anderledes end midlet i en tilsvarende dunk med en opdateret label? Eller andre papirfejl helt uden miljømæssig betydning?
Det er alt sammen spørgsmål, hvor svarene risikerer at trække de barske konklusioner i en landmandsvenlig retning.
DR-journalisterne har i stedet valgt at spørge Danmarks Naturfredningsforenings automatiske antilandmand, Ella Marie Bisshop-Larsen, der ganske forudsigeligt karakteriserer sagerne som systematiske overtrædelser, og hun får lov at postulere, at der i flere tilfælde er tale om nervegifte.
Læsere og lyttere står formentlig efter denne omgang med et indtryk af, at mindst hver sjette landmand bruger ulovlige nervegifte på markerne, fordi hun jo kalder det systematiske overtrædelser. I virkeligheden er det hver sjette kontrollerede, der har fået en indskærpelse eller en politianmeldelse. Og ud fra konkrete sager, som har været omtalt i landbrugspressen, ved vi, at der i en del af sagerne kan være tale om banale papirfejl uden miljømæssig effekt.
For at være helt sikker på at manipulationen trænger ind hos de sagesløse radiolyttere og læsere af DR.dk, spørges også Maria Reumert Gjerding, der er Enhedslistens miljøordfører.
Hun får lov til at postulere, at sagerne viser, at der er dele af erhvervet, der er fuldkommen skruppelløse i deres jagt på højere udbytte.
DR har med denne svada nok givet de fleste lyttere indtryk af, at store dele af dansk landbrug både har foragt for regler og miljø.
Ingen steder fremgår det, at reglerne kan være en meget stor udfordring at overholde selv med de allerbedste intentioner, og at der i det danske kontrolsystem i mange sammenhænge er et perfektionskrav, som er vanskeligt at leve op til i praksis. Intet i DR-nyheden viser, at fejlene skulle være systematiske, og der er således heller ikke det mindste belæg for at postulere, at dele af landbruget er skruppelløse.
Hvis myndighedernes krav om fejlfri adfærd hos alle landmænd i alle sammenhænge blev overført til for eksempel det danske skolesystem for at vænne eleverne til virkelighedens myndighedspædagogik, ville uddannelsessystemet hurtigt blive kvalt i sanktioner, fordi kun de færreste elever formår at score 12 hver gang de testes.
Og mon ikke mange elever ville blive knækket af en følelse af uretfærdighed?
Vi lever i 2015, hvor vi godt ved, at elever ikke bliver dygtigere af at få tæsk med spanskrøret, hvis de regner eller staver forkert.
Hvorfor tror DN og Enhedslisten - og andre - at et krav om nul fejl og højere straffe for småfejl fører til bedre landmænd? Hvornår får vi en kontrol, som kan skelne mellem banaliteter, der kun bør føre til vejledning frem for sanktioner?
