Maskinbladet har modtaget dette indlæg fra teknikrådgiver Hans Thostrup, LMO og chefrådgiver Flemming Hedegaard, Byggeri & Teknik I/S, Herning, der advarer mod fejl i ansøgninger om tilskud fra miljøteknologipuljen for bedrifter med randzoner.

Der har været overvældene interesse for at søge tilskud i miljøteknologipuljen - Randzone. Der er indsendt over 1500 ansøgninger, og dermed er puljen med sikkerhed oversøgt, så alle pengene blive brugt. Det er rigtig glædeligt, men netop derfor gælder det om at ingen får et tilsagn, som de ikke kan udnytte af forskellige årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilskud til såmaskiner.

Der går vedvarende rygter blandt både ansøgere, maskinforhandler og konsulenter om, at der er søgt om tilskud til rigtig mange radrensere med enten gødningsudstyr eller udstyr til rillesåning af efterafgrøder, hvor ansøger i virkeligheden ønsker/planlægger at investere i en såmaskine med gødningsplacering. Det kan man ikke!

NaturErhvervstyrelsen har på deres hjemmeside præciseret i deres spørgsmål/svar under ordningen at det kan man ikke. Se deres spørgsmål/svar om emnet her:

Kan en såmaskine med harver opfylde kravene til teknologien "radrenser med modul for rillesåning"? Svar:

Nej, det ER en radrenser med modul for rillesåning, som kan så mellem og efterafgrøder.

Det betyder, at du ikke kan få tilskud til maskiner som Horsch Focus eller Väderstad Rapid m.fl., som er såmaskiner med for eksempel harver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Radrenser skal som minimum have en arbejdsbredde på otte meter, og det har de færreste såmaskiner og kartoffelradrensere.

Det man kan søge på skal altså mindst være otte m, hvilket betyder, at ordningen ikke kan bruges til maskiner ved kartoffelavl i denne omgang.

Tilskud til sprøjter som gødningsspredere

Der er også spørgsmål blandt både ansøgere og maskinforhandler om en marksprøjte der også skal køre flydende gødning, kan opfyldekravene til en gødningsspreder med sektionsafblænding og kantspredningsudstyr. Det kan den ikke!

NaturErhvervstyrelsen har på deres hjemmeside præciseret i deres spørgsmål/svar under ordningen, at det kan den ikke. Se deres spørgsmål/svar om emnet her:

Kan teknologien "fjernbetjent kantspredningsudstyr og sektionsafblænding" opfyldes af en sprøjte dom spreder flydende gødning os som har disse funktioner?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nej, her er tale om en kunstgødningsspreder med fjernbetjent kantspredningsudstyr og sektionsafblænding.

Udbetaling og bod

Hvad sker der så, hvis man uvidende eller blot alligevel søger om udbetaling af pengene til en af to ovenstående ikke godkendte maskintyper?

Det har NaturErhvervstyrelsen også svaret på, på deres hjemmeside i deres spørgsmål/svar under ordningen. Se deres spørgsmål/svar om emnet her:

Hvad sker der, hvis det ved udbetalingen viser sig, at maskinen ikke lever op til kravene i teknologilisten?

Så vil tilskuddet bortfalde, og du vil ikke få tilskuddet udbetalt. Hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, at der er tale om svig, kan der blive tale om yderligere sanktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undgå spildte tilskudskroner

Vi opfordrer aelvfølgelig alle til at købe den maskine, som man har søgt tilskud til, men hvis man har søgt tilskud med henblik på at købe en såmaskine som radrenser, så kommer man altså til at spilde tilskudskronerne, og man tager den samtidigt fra de landmandskollegaer, som har ansøgt om de rigtige teknologier og vil bruge pengene til det.

Vores påfordring er derfor: Hvis denne artikel viser dig, at du ikke kan udnytte dit tilskud, så meddel straks NaturErhvervstyrelsen, at du gerne vil trække din ansøgning, så andre kan få gavn af det.

Forkert vejledning

Hvis din rådgiver har fortalt dig om muligt tilskud til såmaskiner eller sprøjter, som gødningsspredere, så har de vejledt mod bedre viden, og du bør derfor komntakte dem, så du i det mindste ikke skal betale for at have fået lavet ansøgningen.

Skulle du være i tvivl, så søg rådgivning andensteds inden du kontakter den rådgiver, som udarbejde din ansøgning.