Styret dræning kan blive et effektivt middel til at mindske udledningen af næringsstoffer gennem dræn, når der er fundet frem til den rigtige placering af virkemidlet og en effektiv styring af drændybden. Det tyder resultater fra en undersøgelse foretaget af forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet i samarbejde med Seges og Orbicon på.

Omkring halvdelen af landbrugsarealet i Danmark er drænet. Specielt på lerjord er dræning nødvendig dels for at sikre luftskifte til rødderne i løbet af vækstsæsonen og dels for at gøre jorden farbar i det tidlige forår. Dræning er altså afgørende for afgrødeproduktionen og landmanden - men ikke altid gavnligt for miljøet, da en betydelig del af udledningen af næringsstoffer til overfladevandet sker via dræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dræning af dyrkede marker skaber en effektiv transportvej for overskudsnedbør og de opløste næringsstoffer i nedbøren direkte fra rodzonen til overfladevandet. Fordi transporttiden er kort, sker der kun en minimal reduktion af kvælstofindholdet.

- Undersøgelserne viser desværre ikke entydige resultater, da det er ukendt, hvorvidt den større afstrømning og transport af kvælstof uden om drænene ved styret dræning reduceres eller bare transporteres direkte igennem dybe jordlag til vandløbene, forklarer seniorforsker Christen Duus Børgesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. Han præsenterede metoder og resultater fra undersøgelsen af styret dræning på Plantekongres 2015, der blev afholdt i Herning den 20.-21. januar 2016.

Fire lokaliteter

Forskerne udførte forsøgene med styret dræning på fire lokaliteter med forskellige jordforhold. To af stederne var drænede lerjorde, en var hævet havbund, og en var et inddæmmet/pumpet areal. I løbet af perioden på tre vækstsæsoner og afstrømningsperioder målte forskerne blandt andet plantevækst og udbytte, afstrømningen fra jorden via drænrørene og udledning af kvælstof i form af lattergas til atmosfæren og kvælstof og fosfor til vandmiljøet via drænafstrømningen.

Resultaterne, som præsenteres på plantekongressen, viste blandt andet, at styret dræning kan reducerede udledningen af kvælstof af nitrat i drænvandet, mens der ingen effekt var på planteproduktionen, sedimentophobningen i dræn eller udledning af klimagasser.

For at få mere viden på området har Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet iværksat et ph.d.-studie med styret dræning under mere kontrollerede forhold ved hjælp af lysimeter og potteforsøg med henblik på at kvantificere den samlede effekt på både kvælstof- udvaskning og plantevækst.