Ikke uventet er holdningerne til, at et flertal i Folketinget vender tommelen nedad for forslaget om godkendelse af fire gmo-majssorter, delte.
Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at være opmærksom på, at introduktion af glyfosat-tolerante afgrøder ikke i sig selv er det, der introducerer anvendelse af glyfosat i konventionelt landbrug.
Der henvises blandt andet til et forsøg, udført af blandt andre Miljøstyrelsen i 1999 med glyfosattolerante foderroer, hvor ukrudtsbekæmpelsen kunne udsættes i nogle uger:
- Det bevirkede, at der var en meget rig ukrudtsflora til gavn for insekter og fugle i yngletiden. En konklusion i undersøgelserne var således, at glyfosat tolerante GM afgrøder gavner lærken, noterer L&F.
Resistens
Der peges videre på, at dyrkning af glyfosat tolerant majs i en vis udstrækning kan erstatte anvendelse af glyfosat eksempelvis efter høst:
- I majs vil anvendelse af glyfosat i afgrøden give mulighed for at bekæmpe vanskelige ukrudtsarter som for eksempel ærenpris og storkenæb, som med de i dag godkendte midler i majs kræver meget høje doseringer, og alligevel ofte med en utilfredsstillende effekt til følge. Den stramme godkendelsesordning har medført, at ukrudtsmidler i majs er baseret på få virkemekanismer. Eksempelvis er bekæmpelsen af hanespore og grøn skærmaks helt afhængig af ALS-herbicidet mesotrion. I udlandet er allerede set resistens hos hanespore og skærmaks mod dette stof, hedder det i høringssvaret fra L&F, der dog understreger, at danske landmænd er helt opmærksomme på, at ukrudtsbekæmpelsen i majs ikke udelukkende må baseres på glyfosat, da det vil føre til resistens over for glyfosat 3.
Sameksistens
L&F påpeger samtidig, at den danske lovgivning om sameksistens, som skal sikre lige muligheder for økologiske, konventionelle og genmodificerede afgrøder, er baseret på særdeles grundige videnskabelige studier?, som konkluderer, at det for en lang række landbrugsafgrøder gennem simple virkemidler som for eksempel afstandskrav mellem genmodificerede afgrøder og ikke-genmodificerede økologiske eller konventionelle afgrøder af samme art, er muligt at sikre sameksistens.
- Det er muligt at sikre fortsat dyrkning af for eksempel økologiske majs selv om andre landmænd påbegynder dyrkning af GM majs. Den danske lov om sameksistens indeholder samtidig regler, som sikrer, at hvis en økologisk landmand skulle komme til at lide et økonomisk tab, så er han let og ubureaukratisk sikret en kompensation for dette tab, forklarer L&F, som finder det særdeles vanskeligt at begrunde et nationalt forbud eller for at anmode om en dansk dyrkningsundtagelse.
Vigtig rolle
Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug opfordrer derimod til, at Danmark gør brug af muligheden for at søge om dyrkningsundtagelse.
Det er foreningernes opfattelse, at blandt andre Danmark har spillet en vigtig rolle for at skabe mulighed for at søge om dyrkningsundtagelse. Det er en mulighed, som Danmark selv bør udnytte.
Ifølge foreningerne er der et tydeligt markedspotentiale i at kunne erklære sig som GMO frit land. Det er ikke tilladt at anvende GMO i den økologiske produktion, og der er en udbredt skepsis over for GMO fødevarer i EU. Foreningerne erfarer, at det giver en fordel, at tilbyde økologiske varer fra et land, hvor GMO dyrkning er forbudt. Det giver en ekstra sikkerhed for aftageren.
- Danmarks geografi giver Danmark særlige muligheder for at beskytte sig mod GMO via dyrkningsforbud. Det bør Danmark udnytte, da det kan give Danmark nogle særlige fordele på markedet.
Greenpeace anfører, at det forekommer helt ude af trit med forsigtighedsprincippet, hvis ikke der siges nej til dyrkning af glyphosat tolerante GMO'er.
Bør vurderes
DI Fødevarer anbefaler, at Danmark ikke anmoder om nationale dyrkningsundtagelser - hverken generelt eller i forhold til de konkrete ansøgninger.
DI Fødevarer finder det afgørende, at GMO'er vurderes videnskabeligt:
- Vurderes GMO'er sikre, bør der være adgang til at anvende dem i Danmark og resten af EU. EFSA har i det konkrete tilfælde vurderet, at det er usandsynligt, at dyrkning af de fire GMO'er giver anledning til miljø- eller sundhedsmæssige problemer. Konkret anbefaler DI Fødevarer derfor, at Danmark ikke anmoder om undtagelser.
