Udsæden skal snart i jorden, og det skorter ikke på markedsføring af de såkaldte hybridsorter. Sorter, som markedsføres som de sorter, der giver de bedste udbytter, når man sammenligner marker hos landmænd. Men det er nødvendigt at tage de mere nuancerede briller på for at forstå fordelene og ulemperne ved at vælge hybridsorter.
- På nogle jorde kan det være en god idé at vælge hybridsorter. Det gælder specielt på lettere jord, hvor der erfaringsvis kan være udfordringer med blandt andet overvintring. Men det er ikke sikkert, at udbyttet bliver bedre, siger afdelingschef for planteavl i LMO, Ole Møller Hansen.
Da stykomkostningerne ved dyrkning af hybrider er højere end ved konventionel udsæd, skal udbytteforskellen nødvendigvis også være højere. Og her skal man holde tungen lige i munden, råder Ole Møller Hansen.
- Vi ser ofte, at hybridsorter markedsføres med omtale af bruttoudbytte, men vi er nødt til at lægge vægt på, at det er nettoudbyttet, der er mest interessant. Udbytteforskellen skal ligge på mindst 5-7 hkg/ha sammenlignet med en konventionel sort, ellers kan det ikke betale sig, siger planteavlskonsulenten og henviser til, at den tidlige såning også kan give ekstra omkostninger til ukrudtsbekæmpelse og bekæmpelse af lus.
Høj pris
Hybridsorter koster typisk det dobbelte af konventionel udsæd, og prisen kan derfor gøre en forskel for planteavleren. Og på jorde hvor 6-radet sorter er dyrkningssikre, er der umiddelbart ingen rationelle argumenter for at hybriderne er bedre, lyder det fra Ole Møller Hansen.
- Fra LMO mener vi, at hybriderne bør indgå i paletten af de anbefalede vinterbygssorter, men vi vil godt advare mod at tro, at de er "de rene vindere". Der kan derimod være god økonomi i at prøve sig frem, eventuelt på et mindre jordstykke, og ellers være påpasselig med, hvad man vælger at købe ind, siger han.
