NaturErhvervstyrelsen, Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening kunne ikke nå til enighed om nye retningslinjer for dokumentationen i økologivejledningen inden udløbet af de gældende og foreløbige retningslinjer for dokumentationen i økologivejledningen pr. 1. august 2015.

- Derfor valgte NaturErhvervstyrelsen at forlænge de gældende retningslinjer frem til den 1. januar 2016. - Og i tiden indtil da skal vi så finde frem til nye retningslinjer. Vi har altså vundet lidt tid, men der er ikke tale om et kursskifte, forklarer Birgit Ingvorsen, landskonsulent, Seges Økologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gældende EU-regel

Muligheden for import af "ekstra" gødning på økologiske bedrifter er en generel, gældende EU-regel. Fortolkningen af den - og den praktiske udformning (implementering) i Danmark har været diskuteret i NaturErhvervstyrelsen, Landbrug og Fødevarer og Økologisk Landsforening i gennem de seneste to-tre år.

Derfor har der været skrevet nogle foreløbige retningslinjer for dokumentatio-nen i økologivejledningen - som skulle have været erstattet af nogle nye (justerede) retningslinjer fra den 1. august 2015. Disse nye retningslinjer er som sagt ikke klar endnu og derfor er ændringerne til vejledningsteksten udsat til den 1.januar 2016.

- Det betyder ikke at reglen ikke fortsætter efter den 1. januar 2016 - reglen gælder indtil EU-reglerne på området bliver ændret - så der er ikke en udløbsdato på, forklarer Birgit Ingvorsen.

Mulighed for dispensation

En økologisk landmand kan og vil planlægge sin gødskning for planperioden 2015-2016 i efter-året 2015 efter de gældende betingelser, og hvis betingelserne fra den 1. januar 2016 bliver strammet, så det får betydning for gødskningsplanen og indgåede aftaler på bedriften, vil det være muligt at søge en dispensation for hele planperioden(vækstsæsonen 2016).

- Betingelserne for import af mere end 70 kg total-N er i forvejen ret stramme og komplekse, og vi forventer ikke væsentlige opstramninger med tilbagevirkende kraft, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringerne ligger i at få betingelserne for at på en dispensation til at tage højde for økologer-nes planer/aftale om udfasning af konventionel husdyrgødning og et øget brug af andre organiske gødningsmidler.