Den erhvervspolitiske afdeling hos landboforeningen Gefion har haft et travlt forår. Fire sejre i sager om vandløbsvedligeholdelse er det blevet til, og det betyder ifølge Marie-Louise Boisen Thøgersen og erhvervspolitisk konuslent Erik Blegmand fra Gefion, at rigtig mange landmænd kan ånde lettet op og se sig sluppet fra oversvømmede marker, takket været en hård indsats fra Gefion og de lokale ålav.

Landmændene får ret

Marie-Louise Boisen Thøgersen og Erik Blegmand forklarer, at to gange her i foråret har Natur- og Miljøklagenævnet slået fast med syvtømmersøm, at kommuner ikke længere kan tilsidesætte deres pligt til at oprense vandløb. Først slog klagenævnet fast, at flere års forsømmelse af oprensning i Flæbækken ved Sorø ikke giver dem ret til at lade vandløbet stå til. Afgørelsen viser, at kommunen skal overholde loven, og de forpligtigelser den har. Kort tid efter afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet en lignende sag, der betyder, at Holbæk Kommune skal følge regulativet for Åmose Å og rense åen op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er to meget principielle sejre for lodsejerne og for naturen, mener man hos Gefion.

Dropper vandløbsregulativer

Efter mere end to års arbejde med at samle vandløbsregulativerne for Næstved Kommune, besluttede et enstemmigt udvalg at stoppe arbejdet med det såkaldte fællesregulativ. Dermed kan lodsejerne langs kommunens vandløb nu se frem til en høst i fred og ro, for de forringelser af vandløbsvedligeholdelse, der ellers var lagt op til, bliver nu rullet tilbage.

Landboforeningen Gefion, ålavene i Næstved kommune og Østlige Øers Landboforeninger har længe udtrykt stor bekymring over de forringelser, som fællesregulativet ville have medført, samt den måde fællesregulativet blev udarbejdet på. Heldigvis blev regulativet taget af bordet, efter politisk og juridisk pres fra landbruget.

Var vandløbsregulativet blevet gennemført, havde det ifølge Gefion betydet meget dårligere afvanding for landmændene.

Regningen til landmændene

Køge Kommune var fast besluttet på, at lodsejerne selv skulle stå for vedligeholdelsen af 19 af kommunens vandløb. Det på trods af, at vandløbene aftager store mængder vand fra befæstede byarealer. Men ifølge Gefion syntes kommunen, det var for dyrt at vedligeholde dem selv, og ville hellere lade landmændene betale for kommunens forpligtigelser. Her fik Gefion endnu engang gennem en hård politisk indsats sat en stopper for det projekt, og kommunen måtte trække planen tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fire sager viser, at det politiske arbejde og det juridiske pres fra Gefion og ålavene virker, mener Marie-Louise Boisen Thøgersen og Erik Blegmand.

Er man vedholdende og har stærke faglige argumenter, så skaber det resultater. Det er dog dybt bekymrende, at der er kommet en kultur i kommunerne, hvor Gefion skal lægge så stort et politisk og juridisk pres, før de holder sig til loven.

- Det er en udvikling, vi skal have vendt. Men i Gefion er vi fast besluttede på at fortsætte kampene - også selvom det tager tid, sved og tårer. Hverken landbruget eller husejere langs vandløbene kan leve med, at afvandingen forringes - med oversvømmede kældre og forsumpede marker, som konsekvens. Derfor gør Gefion og ålagene en kæmpe indsats for at sikre effektiv afvanding, udtaler Erik Blegmand.