Når man analyserer maskinomkostningerne på en planteavlsbedrift, ender man ofte med en samlet maskinomkostning pr. hektar, der i mange tilfælde er højere end, hvad folk regner med. Forklaringen heri ligger ofte i de opgaver, vi ikke direkte kan føre ud på markniveau. Dette er de såkaldte "ufordelte omkostninger".
Læssemaskiner er ofte en stor årsag til disse ekstra omkostninger, der ofte beløber sig til 500-1.000 kroner pr. hektar. Spørgsmålet er bare, hvor stor man tillader denne omkostning at være, og hvilken nytteværdi man reelt har ud af denne meromkostning.
Først og fremmest er det vigtigt at vurdere det reelle behov. Hvis behovet udelukkende er at læsse gødning og såsæd, er der vel ingen hindring for at "læssemaskinen" blev en simpel investering i en frontlæsser til en af de eksisterende traktorer? Det første man bør gøre, er at sætte sig ned og notere sit reelle behov.
Når man har analyseret sit læsserbehov, er det vigtigt at vælge den rigtige maskine til opgaven. Gummiged, rendegraver, teleskoplæsser og frontlæsser er de primære alternativer.
Her kan muligheden være at købe brugt, men at købe brugte entreprenørmaskiner er ikke altid ligeså gennemsigtigt som at købe en brugt traktor. Mangelfuld smøring og generel misligholdelse kan blive dyrt i sidste ende, hvis maskinen ikke gennemgås grundigt, inden slutsedlen underskrives.
Mange landbrug betragter deres læssemaskiner som særdeles uundværlige. Det er sikkert også rigtigt i mange tilfælde, men spørgsmålet er bare, hvor stor vi egentlig kan tillade denne omkostning at være.
I det nye nummer af Agro, som udkommer på fredag den 10. oktober, kan du læse mere om valg af læssemaskiner.
Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden allerede nu læses ved at klikke her.
Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
Ikkeabonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til den.
Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller telefon 76 20 79 70.
