Meget af Peter Poulsens lavtliggende jord kræver dræn. Dræn koster kassen, så han købte sammen med naboen en drænplov og gav den en sandkasse.

At lægge dræn er normalt en specialopgave, der kræver fagfolk, men med GPS-udstyr og de rigtige computerprogrammer kan man selv forsøge sig.

Desuden kan man selv svejse en sandkasse sammen og montere den på ploven, så man kan fylde filtersand på, når man lægger nøgne drænrør.

Sådan har planteavler Peter Poulsen gjort sammen med sin nabo, og siden ploven første gang blev sat i jorden for et års tid siden, har han lagt 30-35 kilometer drænrør.

- Det har nu til denne sæson vist sig, at vi kan komme i marken tidligere, og at der er færre vandhuller, siger Peter Poulsen og viser, hvordan vand strømmer ud af et drænrør ved en kornmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Peter Poulsen dyrker store arealer i de lavtliggende områder af Djursland, hvor der tidligere var havbund, og som derfor kræver kilometervis af velfungerende dræn.

Følger marken

Med et program fra Trimble kan traktorens computer med Trimbles FMX-skærm styre ploven ved, at man flytter GPS-antennen over på ploven.

- Vi kører hen over marken med ploven monteret og følger den linje, hvor vi vil lægge drænrøret. På den måde indkodes markens kontur i computeren. Så bakker vi traktoren hen til udgangspunktet og ser på skærmen, som så fortæller, om det kan lade sig gøre, forklarer Peter Poulsen.

På skærmen har han forinden indtastet indgangspunkt og udgangspunkt samt rørets fald i promille. Desuden er tallene for maksimal og minimal dybde indtastet.

Skærmbilledet viser så ud over markens kontur også to kurver og en linje. Kurverne repræsenterer henholdsvis maksimums- og minimumsdybden, og linjen viser røret.

- Hvis alle parametre er i orden, er skærmen grøn, men hvis noget ikke stemmer, bliver den rød, og så må man lave nye beregninger eller finde et spor i nærheden.

Men ellers går man bare i gang, og vi har valgt at køre rørene ud i forvejen med en slangevogn, så de ligger klar. Så har vi en mand gående ved siden af for at holde øje med, at røret ikke springer, uddyber Peter Poulsen og tilføjer, at ploven kører med en præcision på under to centimeter.

Filtersandet kommer ud i bunden af den kasse, som han selv har svejset sammen.

Ekstra traktor

Det er en Fendt 927, der trækker ploven, men ind imellem spændes en ekstra af bedriftens fire Fendt-traktorer for.

- Hvis vi kører hen over et område, hvor der er fare for, at vi vil sidde fast, kobler vi en traktor mere på længere fremme, hvor der er bid.

Det er ikke så meget antallet hestekræfter, der afgør traktorens evne som trækdyr, men mere dens evne til at stå fast. Og for at få et vellykket resultat, er det vigtigt at kende sin jord.

- Nu kender jeg min jord godt, men hvis jeg skal lægge dræn på ukendt jord, skal der graves huller, så jeg kan vurdere jordtypen, forklarer Peter Poulsen.

Selv om man har en god fornemmelse af jordens sammensætning, kan man blive overrasket, når ploven rammer en anden jordtype.

- Det er lige som at køre ind i en mur. Man skulle tro, at sandjord er lettere at dræne end lerjord, men faktisk er det helt omvendt. Sandet pakker sig sammen, mens lerjorden har porer, der gør, at ploven glider lettere.

Han fortæller, at han ind imellem må køre en ekstra tur med drænploven i halv dybde uden at lægge rør ned for at være sikker på at komme igennem sandjorden.

- Man har kun et skud i bøssen, når man først er gået i gang, siger han og tilføjer, at når alt fungerer, kan man komme langt på en dag.

- I foråret lagde vi seks kilometer på 10 timer. Rørene var 1.000 meter lange, og der var 10 meter mellem dem.

Peter Poulsen bruger nøgne drænrør og filtersand til de lerholdige marker, mens de sandholdige drænes med tæpperør.

Amerikansk plov

Ploven, som han har købt sammen med naboen Mogens Madsen, er en amerikansk SoilMax Gold Digger Stelth ZD, og den kan gå ned i 180 centimeters dybde.

- Den er ikke ligefrem billig - 250.000 kroner - men ud over at vi begge får nogle veldrænede marker, er der andre i området, der har vist interesse for at få lagt dræn ned, siger han.

Som regel kan de gamle dræn ikke bruges, efter at drænploven har været der og kørt dem i stykker, men Peter Poulsen mener, at mange dræn er så gamle, at de alligevel har mistet deres effekt.

- Man kan lige så godt lægge nye dræn fra en ende af, siger han.

Peter Poulsen driver 400 hektar på sin bedrift Kærgården & Bækskovgård ved den lille by Ørsted tæt på Randers Fjord. Afgrøderne er primært korn til fremavl: Byg, hvede og raps, mens cirka 10 procent af arealet går til industrikartofler.

Bedriften udfører også maskinstationsarbejde, primært presning af halm, men også kalkning og gødning. Desuden indgår spuling af dræn i arbejdsopgaverne.