For at opnå den ønskede dræningseffekt er det vigtigt at lægge drænrørene tilstrækkeligt dybt. Og det hjælper ikke dræningen at fyldedrængraven med grus, men kan dog bidrage med at fjerne overfladevand og kan også forebygge sætninger.

Dræningen trækker vand ud af porerne ved hjælp af tyngdekraften. Jorden bliver mere tør og luftig efter dræning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsager til at dræne

Planterødderne lever i jordens porer. Porerne er enten fyldt med luft eller med vand. Rødderne er akkurat som os helt afhængige af ilt for at leve. Derfor må vandet ud af porerne for, at der kan komme luft til rødderne.

I dårlig drænet jord vil rødderne vokse i det allerøverste jordlag. Det gør rodsystemet overfladisk og svagt og svækker planternes næringsoptagelse.

Når vi dræner, får vi flere positive virkninger end øget plantevækst:

·          Jorden får bedre bæreevne for mennesker og maskiner.

·          Drænet, tør jord tåler mere slid, inden strukturen ødelægges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

·          De ønskede planter konkurrerer bedre med ukrudt, der

trives med overfladiske rødder som lav ranunkel, enårig rap-græs og almindelig fuglegræs.

·          Man får en tidlig vækststart, fordi jorden tidligere bliver varm.

·          Vinterskaderne bliver færre.

·          Man får en hurtigere og bedre nedbrydning af organisk materiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandet i jorden

Når vi graver et hul i jorden, oplever vi ofte, at vand bliver stående i hullet. Vandoverfladen kaldes grundvandsspejlet. Under dette niveau - og lidt over- er alle porer i jorden fyldt med vand.

Når vi dræner, sænkes grundvandstanden, ved at vandet får afløb gennem et rørsystem.

I en ensartet jordtype vil grundvandet da stille sig i en bue mellem rørene. Buens form påvirkes af jordtypen og nedbørsmængden. Er jorden tæt og nedbøren kraftig, bliver buen stejlere, og man må lægge drænene tættere.

Der er mange forhold, der påvirker vandets bevægelse i jorden. Ved dræning er der to kræfter, der betyder mest: Tyngdekraften, der trækker vandet nedad, og kapillærkraften, der holder vandet fast. Dræning opnår man kun, når tyngdekraften er større end kapillærkraften.

Jord med mange små porer har stor kapillærkraft og kan holde på meget vand. De store porer giver lettere slip på vandet end de små porer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dræningshøjden

Porestørrelsen afhænger af jordtypen og af jordens struktur. Jordtypen har vi ikke meget indflydelse på, men vi kan bestemme, hvor dybt vi lægger drænrørene. Jo dybere, desto mere vand trækkes ud af jorden.

I et jordlag med ensartede sandpartikler er der en direkte sammenhæng mellem partiklernes størrelse, og hvor dybt drænet skal ligge, for at vandet kan blive trukket ud.

Den såkaldte dræningshøjde stiger, når partikelstørrelsen falder.

Det er udtryk for, at kapillærkraften stiger, når porerne bliver mindre. Desværre ser man ofte, at dræn bliver lagt for overfladisk.

Det er ærgerligt, for det koster ikke meget mere at lægge drænet i en dybde, som giver god effekt. En meters dybde er som regel nok.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Graver man dybere, kan det blive kostbart blandt andet fordi, at drængraven må sikres mod at skride sammen.

Hydraulisk barriere

Et andet vigtigt fysisk fænomen er, at vandet bevæger sig til de porer, som har størst kapillær sugekraft, altså fra grove porer ind til de små. I Danmark kendes dette fænomen også under begrebet "hydraulisk barriere".

Dette princip udnyttes ved anlæg af eksempelvis fodboldbaner, hvor man lægger et gruslag under vækstmaterialet. De fleste tror, at gruset skal sørge for en god dræning. Men gruset er faktisk lagt under vækstmediet for at holde på fugtigheden. Gruset hindrer dræning, fordi der dannes et hængende vandspejl.

Vandet vil ikke bevæge sig fra de fine porer til de grove porer, før vandtrykket er så stort, at vandet presses ind i dem.

Fordelen er også, at man med denne teknik kan anlægge fodboldbaner med groft sand som indeholder meget luft og tåler belastning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konstruktion med hængende vandspejl kræver meget præcis kvalitet både på vækstjorden og på gruset, og vækstlagets tykkelse må være helt rigtig.

Løber ved siden af

Nogle vil hævde, at man skal fylde grus over drænrøret for at få en god dræneffekt, men porevandet i jorden vil ikke løbe i gruset, men i jorden ved siden af.

For at vise princippet konstruerede vi en glasmodel med sandjord og et drænrør i en drængrav fyldt med groft grus. Vi lod det regne på toppen og fulgte vandets bevægelser ned gennem jordprofilen.

Først da grundvandet steg 8-10 centimter over bunden af grøften, trængte vandet ind i gruset og til drænrøret. Altså først når sandjorden ikke længere kunne holde på vandet med kapillærkraft.

Det hjælper altså ikke dræningen at fylde graven med grus. Omvendt skader det ikke at fylde en drængrav med grus, for gruset kan have andre formål som at fjerne en vandpyt på overfladen,

Artiklen fortsætter efter annoncen

I en vandpyt er der ingen kapillære kræfter, og vandtrykket vil presse vandet ned gennem de største porer. Men så snart vandet på overfladen er borte, vil jordvandet igen sive ned gennem de små porer, altså uden om gruset.

Ved at bruge filtergrus (1-4 millimeter) om drænrørene, 12-15 liter pr. meter, forhindres, at silt og finsand trænger ind og stopper systemet.

Oversat og bearbejdet af Jens Frandsen.